Tilbage til mobilsitet
Indlæser...
Nyheder 112

Dummebøder til skydegal PET-mand

PET-medarbejder slap med bøde for at skyde efter sin kvindelige kollegas puddel, som var på besøg i PET-hovedkvarteret

15:04, 07. jan 2010 | Sune Fischer

På billedet kan man se, hvor tæt på projektilet ramte den kvindelige kollega. 
(Politifoto)
På billedet kan man se, hvor tæt på projektilet ramte den kvindelige kollega. (Politifoto)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

KØBENHAVNS BYRET (ekstrabladet.dk): Virkeligheden er brutal. Danmarks – må vi håbe – dummeste PET-mand får i den grad glansbilledet af DR's succes-serie 'Livvagterne' til at krakelere.

I dag blev pistolfjolset igen konfronteret med den pinlige episode i selveste PET-højborgen i Søborg, hvor han nær havde myrdet er håndtam puddel med sit tjenestevåben.

Ved Østre Landsret blev han dag idømt 20 dagbøder af 300 kr for skudfadæsen.

'Den hund skal skydes'
13. oktober 2008 ved nitiden om formiddagen havde en af hans kvindelige kontoransatte kolleger taget hunden med på arbejde. Og i den forbindelse ville den 54-årige gerne tage lidt gas på hende. Om end morskaben nok var en smule afsporet. Selv set i forhold til politiets normale humoristiske standard.

Derfor hentede han i sit skab sin ni-millimeter tjenestepistol i sit skab. Uden at tjekke om der var magasin i våbnet endsige tjekke, om det var skarpladt med patron i kammeret rettede han pistolen mod hunden.

– Den hund skal skydes, jokede PET-manden.

– Det er ikke sjovt, det der, nåede kvinden lige at udbryde, før et skud gik af.

Projektil 5-10 cm. fra kollega
I følge hendes forklaring, der blev læst op i retten, strejfede projektilet hunden, før det mellem fem og ti centimeter borede sig ned i trægulvet foran den 44-årige kvindes fødder.

Så skamferet blev det lille kræ, at hundehårene fløj omkring den. Efterfølgende måtte den 44-årige hundeejer lade hunden klippe, før hun igen turde tage den med hjem til familien. Det fremgik af dagens retsmøde.

Grunden til at PET-manden blev frikendt i Byretten skal findes i juridiske snørklerier. Anklagen lød på brud på straffelovens §155, der går på at have misbrugt sin stilling som offentligt ansat.

Da manden teknisk set havde fri på det pågældende tidspunkt, blev han frikendt.

Oprindeligt var han også sigtet §252, der lyder på, at den, der ved grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed kan straffes.

Flyttet fra PET
Det tiltalepunkt valgte Statsadvokaten dog ikke at føje til anklageskriftet.

– For at den paragraf kunne tages i brug, skulle tiltalte have vidst, at våbnet var ladt. Og det vidste han i følge vores overbevisning ikke, forklarede anklager Dorthe Vejsig i dag.

Hun fik overbevist domsmændene om, at den 54-årige måtte regnes for at være i tjeneste, da han hentede sit våben i skabet – hvor det i øvrigt havde ligget i halvandet år, inden han fandt det frem og ’for sjov’ ville true den lille hund.

– Der var ikke tale om vådeskud, men regulært misbrug af tjenestevåbnet, plæderede anklageren.

I Byretten gik anklageren efter fængselsstraf. Men ved dagens ankesag i Østre Landsret var kravet nedjusteret til bøde.

Og det krav valgte dommeren så at følge. 20 dagbøder af 300 kr.

Manden er efter skudepisoden blev flyttet fra PET og har nu fået en anden stilling indenfor politiet.

Annonce