Indlæser...

Jubilæums-terror er usandsynlig

Datoen i dag - 11. september - er fuld af symbolværdi. Men der er ingen grund til at frygte terrorangreb på selve årsdagen, siger forsker

15:43, 11. sep 2007 | Mikael Rømer

Annonce

  • Oversæt / Translate
Frygt for ny terror på årsdagen for 11. september er ubegrundet. (Arkivfoto: AP)
Frygt for ny terror på årsdagen for 11. september er ubegrundet. (Arkivfoto: AP)
  • Tema
  • GALLERI: Vintervejr i Europa Pakistan: GALLERI: Vintervejr i Europa

Annonce

Annonce

Datoen 11. september vil i mange år fremover være synonym med terrorangrebet i USA i 2001. Men der ingen grund til at frygte angreb på Nørreport Station eller andre terrormål på selve årsdagen, mener en ekspert på området.

Hvor stor er symbolværdien af datoen i dag?

- Symbolværdien er stor. Men vi har kun forholdsvis få eksempler på, at man bruger de her årsdage til at udføre terrorangreb. En del af forklaringen er, at det faktisk er meget vanskeligt at gennemføre terror, siger terroreksperten Martin Harrow fra Dansk Institut for Internationale Studier til ekstrabladet.dk.

Madrid-bombningerne blev udført på halvårsdagen for 11. september. Men det, mener Martin Harrow, kan lige så vel være en tilfældighed.

Ikke større fare 11. september end andre datoer
Så der er ikke større risiko for at terrorangreb i dag end på andre dage?

- Terror, der skal udføres på en bestemt dato, kræver, at en masse ting skal være parat. Det betyder, at man lettere eksponerer sig selv.

Er terror på årsdage så lige så sandsynlig eller usandsynlig som andre dage?

- Det er lidt hårdt stillet op. Men det er tæt på, vil jeg tro, siger Martin Harrow.

Præcis hvor udsat er Danmark som terrormål lige nu?

- Min vurdering er, at det vi ser i øjeblikket er noget, der foregår inden for landets grænser. Det gør med andre ord ikke så meget, om man er sure på os i Pakistan eller Egypten. Jeg vil tro, trusselsbilledet i Danmark er det samme som i andre europæiske lande, siger Martin Harrow.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) vil ikke sige noget om, hvorvidt beredskabet er øget eller ej på seksårsdagen for 11. september 2001. PET henviser i stedet til efterretningstjenestens trusselsvurdering, der kan læses her.

Annonce