Indlæser...

Drabsmand: Betjente troede, de skød mig

Betjente skød for at dræbe eftersøgt drabsmand, siger vidne i sag om 20 politiskud. Nabo til gerningssted siger, betjente ikke var i fare, da de skød 40-årig

13:17, 28. sep 2007 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den nu 22-årige Danni Meisler forklarede i retten fredag, at betjentene troede, det var ham, der kørte bilen. (Foto: Kristian Linnemann) Se stort billede | Del

Annonce

- De troede det var mig, der kørte.

Sådan lød det fredag i Retten på Frederiksberg, da den nu fængslede drabsmand, Danni Meisler, skulle vidne mod to betjente. De er tiltalt for at skyde og dræbe føreren af en flugtbil, Flemming Kofoed Jacobsen, i august sidste år.

Den 22-årige Danni Meisler, der nu er dømt for drabet på en tunesisk mand på Voldes Bodega, var dengang eftersøgt, og betjentene har forklaret, at de var i livsfare, da de skød 20 gange mod bilen.

Men det mener passagererne ikke, de var, og drabsmanden forklarede fredag, at betjentene skød løs, selvom alle bilens passagerer havde hænderne i vejret.

Da de havde skudt føreren, kaldte de ham drabsmandens navn, og først ved anholdelsen fandt de ud af, at det ikke var den eftersøgte, de havde dræbt.

Sådan lød drabsmandens vidneudsagn. Han afsoner nu en dom på 14 år for det drab, han var eftersøgt for. En nabo til gerningsstedet mener heller ikke, betjentene handlede i nødværge.

Annonce