Indlæser...

Masser af støtte til den løsladte

Jan Lindholt Mikkelsen, som nu er løsladt og fri for drabssigtelse, får nu masser af opbakning på støttegruppe på Facebook

22:44, 20. jan 2010 | Kate Bluhme

Annonce

  • Oversæt / Translate
Både venner og folk, der ikke kender Jan, støtter ham på Facebook. (Privatfoto)
Både venner og folk, der ikke kender Jan, støtter ham på Facebook. (Privatfoto)

* 1. januar kort efter midnat går den 20-årige Maria Møller Christensen fra en fest i Museumsgade kun iført T-shirt, nederdel og strømpesokker. Festen finder sted kun få hundrede meter fra hendes hjem, men hun mister tilsyneladende orienteringen undervejs.

* Om formiddagen nytårsdag bliver hun fundet kvalt og seksuelt misbrugt i en gang ved en vaskekælder.

* 2. januar anholder Midt- og Vestjyllands Politi en 48-årig mand, som bor i ejendommen over vaskekælderen. Han bliver sigtet for drabet.

* 3. januar bliver manden fremstillet i et lukket grundlovsforhør i Herning. Han bliver varetægtsfængslet frem til 29. januar.

* 20. januar bliver den 48-årige løsladt og sigtelsen mod ham frafaldet. Midt- og Vestjyllands Politi beklager og siger, at efterforskningen nu fortsætter af andre spor.

ritzau

  • Tema

Annonce

Annonce

Der er stor aktivitet i aften i Facebook-gruppen 'Jan Lindholt Mikkelsen uskyldig i mordet på Maria Møller Christensen'.

Efter nyheden om, at den 48-årige mand fra Herning i aften er blevet løsladt fra varetængsfængslingen og ikke mere er sigtet i sagen om drabet nytårsnat på den 20-årige Maria Møller Christensen i Herning, strømmer det ind med opmuntrende hilsner.

Angreb på medierne
Der er også bekymrede indlæg, sompåpeger, at der jo er en morder derude. Og så er der vrede indlæg, som bebrejder medierne - herunder Ekstra Bladet - at den nu løsladte mand har været omtalt ved navn, og at hans billede er bragt i reportagerne.

Her er et uddrag af de beskeder, som er lagt på Facebook:

Ole: Jeg kender ikke Jan Mikkelsen, og ved ikke, hvem der har ret. Dog er det sikkert, at han er løsladt. ... Jeg er træt af, at pøblen, pressen og gadens parlament dømmer på forhånd. Vi lever da for he...l.... ikke i det vilde vesten, hvor man knaldede en mistænkt op i et træ for at få en sag afsluttet. Håber, at alle der har dømt ham på forhånd, har en smag af lort i munden.

Tine: En super glædelig dag - velkommen på den rigtige side og glæder mig til at se dig igen :-)

Susanne: Sikke en dejlig nyhed at høre. Kender ikke Jan, men jeg har hele tiden følt, at det var en urimelig behandling, Jan fik i medierne og af 'folkedomstolen' - jeg håber virkelig, at mange har lært af dette og en anden gang tænker sig om, inden munden åbnes/ eller der trykkes på tasterne. Jeg håber, at Jan nu får noget professionel hjælp til at bearbejde denne voldsomme oplevelse, og at folk - uanset om de kender ham eller ej - vil støtte ham!

Christian: Ikke for at blande mig men jeg vil gerne forklare hvorfor nogen måske har skrevet som de har. Det er noget totalt væmmeligt og ud over alle grænser hvad der sket. Hvis folk har dømt ham på forhånd har det været udelukkende pga. frygt for at hvis det nu ikke er ham, så går der stadig en nådesløs morder rundt i Herning.

Dem, der har dømt ham, har ikke kendt ham. Det har I, og I har stået bag ham, det synes jeg er rigtig flot. Det er virkelig synd for Jan, men I kan være sikre på, at dem der har været længst fremme i skoene, også er dem der fortryder allermest. Håber på alt godt fremover for Jan og for Marias familie. Hun var en veninde, så derfor har jeg også selv håbet, at de havde fanget gerningsmanden.

Kristina: Sender en kærlig tanke til Jan og hans familie. Jeg håber, I sammen kan finde styrken til at komme videre og rejse jer igen efter den seneste tid.

Henrik: Hej Jan...tvivlede aldrig på dig....der må sidde mange med rigtig dårlig smag i munden...specielt journalister, også hende, som ringede til mig...håber snart at se dig...

Jørgen: Stakkels mand... Sidder med dårlig smag i munden over alle, som på forhånd har dømt ham.. I skulle skamme jer.. AL MIN STØTTE TIL JAN!!!!

Jesper: Jeg mener, at der er en fejl at stemple Ekstra Bladet for at have bragt billedet af Jan. Morten Wagner (Jans forsvarer) har jo selv direkte sagt, at det var med vilje for at hjælpe Jan i håb om, at vidner ville melde sig..

Annonce