Indlæser...

Spædbarn i koma efter grov vold

En mand fra Valby er anholdt og sigtet for vold mod sin seks måneder gamle baby. Barnet er i meget kritisk tilstand, og blev lørdag morgen opereret for blødninger i hovedet

08:38, 23. jan 2010 (Opdateret tid: 17:02, 23. jan 2010) | David Andersen

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Københavns Politi behandler lørdag en yderst trist sag om vold mod en seks måneder gammel baby, som er i koma på grund af sine skader. Barnets far er anholdt.

Babyen blev lørdag morgen hasteopereret på Rigshospitalet for blødninger i hovedet.

- Drengen er efter operationen lagt i respirator, og hans tilstand er stabil, men stadig kritisk, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi til Ritzau.

Han oplyser, at barnet har været udsat for meget grov vold.

- Der er ikke tale om det såkaldte 'shaken baby'. Barnet har nærmere været udsat for slag eller kast, siger vagtlederen til ekstrabladet.dk.

Moren ikke sigtet
Politiet rykkede ud til en boligkarre i Valby i København fredag aften efter oplysninger om vold mod barnet.

Her anholdt man barnets 34-årige far, som vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Københavns dommervagt senere lørdag.

Han er indtil videre den eneste sigtede i sagen, og barnets mor, der er filipinsk statsborger, formodes at være uden skyld i den grimme sag.

Annonce