Indlæser...

Anholdt for Maria-drabet

Politiet i Herning har anholdt en mand i forbindelse med drabet på Maria Møller Christensen i Herning nytårsnat. Det oplyser politiet

21:08, 26. jan 2010 (Opdateret tid: 22:04, 26. jan 2010) | Mikael Rømer, Mette Fleckner

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema

Annonce

Annonce

Politiet i Herning har anholdt en 48-årig mand i forbindelse med drabet på Maria Møller Christensen i Herning nytårsnat. Det oplyser politiet.

Anholdelsen skete klokken cirka 20.

Den anholdtes dna matcher det dna, der blev fundet på gerningsstedet. Manden bor i ejendommen, hvor Maria Møller Christensens lig blev fundet

Afleverede dna
I sidste uge havde 25 ud af de omkring 40 mænd med nøgle til kælderen ellers afleveret en spytprøve, som retsgenetikere kan bruge til at undersøge deres dna-profil, har efterforskningsleder Ole Henriksen tidligere oplyst.

Prøverne undersøges på Retsgenetisk Institut, og der vil gå et stykke tid med at lave profilerne og matche dem med dna-materiale fra gerningsstedet, forlød det.

- Det er ikke os, der bestemmer, hvor lang tid der går. Det er op til Retsgenetisk Institut. Men på et tidspunkt vil mændene få en skrivelse fra os med en status på deres dna-prøve, sagde Ole Henriksen.

Men politiet fik klokken 18 i aftes besked fra retsgenetikerne om, at der var fundet et såkaldt dna-match mellem en mand i ejendommen og de dnaspor, der blev fundet på gerningssstedet. Og få timer senere blev manden erklæret for anholdt.

Hvis politiet vil beholde den netop anholdte mand i varetægt, skal han fremstilles for en dommer indenfor 24 timer efter anholdelsen, det vil sige inden klokken 20 onsdag aften.

I sidste uge blev den 48-årige Jan Lindholdt Mikkelsen via dna renset for mistanke i sagen og løsladt af varetægtsfængslingen.

Annonce