Indlæser...

Politiet skal genafhøre vidner i drabssag

Dommeren i Herning har lukket dørene i sagen om den 48-årige, der sigtes for at have dræbt 20-årige Maria Møller Christensen i en vaskekælder nytårsnat

14:43, 27. jan 2010 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate
Maria Mølelr Christensen blev 20 år. (Foto: Privatfoto)
Maria Mølelr Christensen blev 20 år. (Foto: Privatfoto)
Denne mand, Jan på 48 år, er sigtet for drabet. (Foto: Privatfoto) Se stort billede | Del
  • Tema

Annonce

Sammenbøjet og med en hætte snurret godt fast om hovedet blev en 48-årig mand fremstillet i Retten i Herning i sagen om drabet på Maria Møller Christensen.

Øjnene kunne man dårligt se på den lille mand, der havde armene krampagtigt låst foran sig.

Han nægter sig skyldig i at have dræbt den 20-årige kvinde nytårsnat ved at slå hende og derefter kvæle hende med strømpebukser.

Han afviser også sigtelsen om voldtægt eller en anden form for seksuelt overgreb.

Liget af den 20-årige blev fundet i vaskekælderen i en ejendom i Herning.

Flere vidner skal nu genafhøres mere grundigt, sagde anklager Pia Koudahl, da hun bad om lukkede døre til grundlovsforhøret.

Vidnerne skal ikke kunne læse den 48-årige mands forklaringer i medierne, lød begrundelsen.

Dommeren var enig:

- Hensynet til opklaringen vejer tungere end hensynet til, at offentligheden på nuværende tidspunkt får indblik i hans forklaring, lød det.

Annonce