Indlæser...

48-årig fastholder sin uskyld

Den mand, der tirsdag blev anholdt for drabet på Maria Møller Christensen, er her til aften blevet varetægtsfængslet fire uger

18:56, 27. jan 2010 (Opdateret tid: 18:48, 27. jan 2010) | Flemming Mønster, Mikael Rømer

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den 20-årige Maria Møller Christensen blev dræbt nytårsnat i Herning. En 48-årig mand fra området blev i går anholdt og i dag varetægtsfængslet for begrundet mistanke om om drabet. (Privatfoto)
Den 20-årige Maria Møller Christensen blev dræbt nytårsnat i Herning. En 48-årig mand fra området blev i går anholdt og i dag varetægtsfængslet for begrundet mistanke om om drabet. (Privatfoto)
  • Tema

Annonce

Annonce

Retten i Herning har her til aften varetægtsfængslet en 48-årig mand fire uger for 'begrundet mistanke' om drabet på den 20-årige Maria Møller Christensen nytårsnat.

Manden blev anholdt tirsdag aften omkring klokken 20 på sin arbejdsplads.

Den 48-årige bliver desuden varetægtsfængslet for begrundet mistanke om voldtægtsforsøg og, eller anden kønslig omgang end samleje samt for vold og trusler om vold.

Under grundlovsforhøret i dag, fastholdt han imidlertid sin uskyld.

Den sigtede fremstod sammenbøjet og med en hætte snurret godt fast om hovedet.

Tilhørerne kunne dårligt se øjnene på den lille mand, der holdt armene krampagtigt låst foran sig.

Navneforbud
Retten har nedlagt navneforbud i sagen, begæret af forsvareren.

Navneforbuddet blev begrundet n med den virak, der har været om den tidligere sigtede i sagen. Dommeren vil undgå, at den nu sigtede 48-årige udsættes for krænkelser, 'vi har set i forhold til den tidligere sigtede', sagde han i dag.

Dommeren forklarede, at han forstod, den store offentlige interesse for sagen, men valgte alligevel at lukke døren.

Vidner i sagen skal ikke kunne læse den sigtedes forklaringer i medierne og muligvis lade sig påvirke af dem, lød dommerens forklaring.

Annonce