Indlæser...

Snestormen løjer af

Dagens varslede snestorm er nu nået frem til Sjælland - politi fraråder unødvendig udkørsel på hele Sjælland

08:45, 02. feb 2010 (Opdateret tid: 20:24, 02. feb 2010) | Ritzau /Nyheder, David Andersen, Karsten Gøttler, Jakob Rohde-Brøndum, Thea Pedersen, Frederik Bjerre Andersen, Jan Søgaard

Annonce

  • Oversæt / Translate
(Foto: Ivan Bjørn)
(Foto: Ivan Bjørn)
Sådan så Østjylland ud først på eftermiddagen. (Foto: Anders Brohus)
Sådan så Østjylland ud først på eftermiddagen. (Foto: Anders Brohus)
Her ses sigtbarheden på Bukkærvej i Kibæk ca. 16 km syd for Herning tirsdag kl. 13.00. (Læserfoto)
Her ses sigtbarheden på Bukkærvej i Kibæk ca. 16 km syd for Herning tirsdag kl. 13.00. (Læserfoto)

  • Tema

Annonce

Annonce

Snestormen har været her - men konsekvenserne af den blev ikke så store som frygtet.

Det er status tirsdag aften ved 20.15-tiden, hvor snestormen er ovre i det meste af landet - og hvor kriseberedskabet på Sjælland r ved at nedlægge sig selv for i aften.

- Det har været en meget stille dag. Det virker som om folk har lyttet til rådet om ikke at køre ud, så derfor er det gået godt, siger Krisestabens leder, Peter Modin, til ekstrabladet.dk

Politiet: Bare kør
Falck har i løbet af dagen haft over 3.000 udkørsler til nødstedte bilister. Men de forventer, at tallet godt kan stige i aftenens løb.

Der er omkring klokken 20 stadig sne i hovedstadsområdet. Men mens politiet på resten af Sjælland og Lolland-Falster tidligere tirsdag advarede mod al unødig udkørsel, så kommer der ingen løftede pegefingre fra politiet i København.

Følg vejret time for time på vejret.dk

- Nej, snarere tværtimod, siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Jens Kristiansen, til ekstrabladet.dk.

- Bilerne hjælper faktisk til at lave spor i sneen. Og dem der har vinterdæk kan komme frem, mens dem med sommerdæk, alligevel kommer ikke ud af carporten, siger han tirsdag aften, mens snestormen så småt er ved at aftage i den østlige del af landet. Endnu mangler kun Bornholm at få sin dosis sne.

Passagerer sendes hjem
Vejdirektoratet har aftenen igennem frarådet kørsel med vindfølsomme køretøjer på Øresundsbroen.

Omkring klokken 19 var Københavns Lufthavn ved at bukke under , og flere fly måtte i stedet omdirigeres til Sturup i Sverige. Ligeledes blev alle starter i en periode aflyst, og SAS sender en del passagerer hjem.

Tidligere tirsdag advarede politiet over det meste af landet mod al unødig udkørsel.

- De fleste biveje er ved at fyge til og hovedvejene er svært fremkommelige, lød beskeden fra vagthavende hos Nordsjællands Politi til ekstrabladet.dk tirsdag ved 18-tiden.

Glat men fremkommeligt
I Jylland er snestormen for længst drevet over:

- Vejene i hele Østjyllands Politikreds er glatte men fremkommelige, lyder meldingen eksempelvis i en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.

I det vestlige Århus føg det sent på eftermiddagen kraftigt. Sigtbarheden var på omkring 200 meter.

ekstrabladet.dk's reporter fortæller, at biler uden vinterdæk skøjtede rundt i det glatte føre. Mange havde taget advarslerne alvorligt og kørte tidligt hjem fra arbejde.

I områder som det nordøstlige Fyn, Djursland og området nord for Randers var mange veje lukkede af sne. Men politiet meddeler, at der ikke har været nogle alvorlige ulykker i dagens løb.

Forsvaret hjalp til
I et forsøg på at sikre beredskabet blev der tidligere tirsdag udstationeret pansrede mandskabsvogne og firehjulstrukne køretøjer fra forsvaret i en række byer over hele landet.

På Fyn oplyser politiet, at fire pansrede mandskabsvogne og en firhjulstrukken lastbil blev placeret på strategiske steder for at yde støtte til ambulancer.

På Sjælland kørte Forsvarets Piranjaer ud til redningsstationerne i henholdsvis Holbæk, Ringsted, Nykøbing Falster, Køge og Roskilde for at assistere redningsvognene. Desuden blev der indsat store 4-hjulstrukne køretøjer fra Totalforsvarsregionen i Kalundborg, Slagelse, Store Heddinge, Næstved, Vordingborg, Maribo og Nakskov.

Tog og busser forsinket
Hos DSB betød snestormen masser af aflyste tog. Se DSB's ændringerne her.

Busdriften kører også med store forsinkelser i hele landet.

Så send dine snebilleder til 1224@eb.dk eller send dem via MMS til 1224. Du kan også sende video til nationen.tv - benyt boksen ude til højre.

Annonce