Indlæser...

Københavns Lufthavn lagt ned af sneen

Københavns Lufthavn har stærkt begrænset trafik. Tog til Sverige fra Kastrup er allerede erstattet af busser

18:55, 02. feb 2010 (Opdateret tid: 19:09, 02. feb 2010) | David Andersen, Frederik Bjerre Andersen

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Københavns Lufthavn kører med stærkt nedsat trafik på grund af snevejret. Det melder lufthavnens pressechef, Søren Hedegaard Nielsen, til ekstrabladet.dk.

Lufthavnen har ingen starter den næste time, fra klokken 19.00. Så håber man, at snestormen løjer af, så afgangene kan genoptages.

Imellemtiden lander der stadig fly i Kastrup Lufthavn.

Flyvninger ud i Europa aflyst
Samtidig er flyvninger til en række europæiske byer blevet aflyst, og på andre ruter er der forsinkelser på op til en time.

Allerede ved 18-tiden havde lufthavnen kun en bane åben til landing, og otte maskiner var derfor blevet bedt om at lande i Sturup ved Malmø i stedet.

En del af de rejsende kommer til at vente så længe, at personalet i lufthavnen er begyndt at uddele tæpper og vand.

Hos SAS var situationen tirsdag aften endda den, at man opfordrer nogle af passagererne til at tage hjem igen.

Øresundsboren lukket for tog
Samtidig er Øresundsbroen lukket for tog. Det betyder, at passagerer fra lufthavnen i Kastrup skal med bus, hvis de skal over broen.

Ifølge Københavns Politi er der rekvireret 20 ekstra busser fra Sverige til de mange ventende passagerer.

Annonce