Indlæser...

Flere ulykker i sneen onsdag aften

Flere veje er spejlglatte af is, og både i Syd- og Nordjylland meldes om en del trafikulykker på blandt andet motorvejene

21:50, 03. feb 2010 | Frederik Bjerre Andersen

Flere biler blev indblandet i ulykker onsdag eftermiddag og aften i Syd- og Nordjylland. (Arkivfoto: Anders Brohus/ Polfoto)
Flere biler blev indblandet i ulykker onsdag eftermiddag og aften i Syd- og Nordjylland. (Arkivfoto: Anders Brohus/ Polfoto)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema

Annonce

Annonce

Det var ikke ufarligt at bevæge sig ud i trafikken onsdag aften. Særligt ikke i Syd- og Nordjylland, hvor politiet melder om flere ulykker.

Ifølge Nordjyske.dk var motorvejene E45 og E39 flere steder spejlglatte af isen, og det har krævet flere ulykker. I Hjallerup endte en bil blandt andet på hovedet som en anden Bambi på isen.

Men til alt held kunne Nordjyllands Politi omkring 21.30 fortsat melde om en aften uden personskader.

Tjek vejret time for time på vejret.dk

I grænseområdet i Sønderjylland havde politiet onsdag også travlt med ulykkerne, efter at der faldt mellem 30 og 40 centimeter sne i området. Mellem klokken 16 og 18 blev ordensmagten fem gange kaldt ud til ulykker mellem Kruså og Padborg på motorvej E45. Flere gange var der lastbiler involveret, skriver Jydske Vestkysten, jv.dk.

- Der har været mange uheld, hvor der heldigvis ikke har været personskade, siger Vagtchefen ved Syd - og Sønderjyllands Politi, Jan Stokholm, til jv.dk.

Maser sneen sammen til is
Politiet oplyser, at det er bilerne selv - og især lastbiler - der maser sneen sammen, så den bliver til is.

Politiet advarer også mod at tro, at vejen er fri for is, bare fordi den er sort - det er den ikke. Og selvom vejmyndighederne arbejder på at få isen med, så mangler de i den grad salt til formålet, skriver Nordjyske.dk.

Annonce