Indlæser...

Jetsetkvinden opfattes som narkoman

Forsvarer: Hun er jo blevet udstillet som en narkoman - men der er ingen beviser for, at sagen overhovedet har noget at gøre med kokain

14:15, 04. feb 2010 | Thea Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Jetsetkvinden er blevet fremstillet som narkoman, mener forsvarer Jørgen Lange. 
(Foto: Kristian Linnemann/Jørgen Bitsch)
Jetsetkvinden er blevet fremstillet som narkoman, mener forsvarer Jørgen Lange. (Foto: Kristian Linnemann/Jørgen Bitsch)
  • Tema

Annonce

Annonce

KØBENHAVNS BYRET (ekstrabladet.dk): Det tog forsvarer Jørgen Lange lidt over halvanden time at fremlægge sin procedure i sagen mod den narkotiltalte jetsetdronning.

Ingen beviser for noget
Mens han proklamerede den 40-årige kvindes uskyld i anklagemyndighedens grove anklager om, at kvinden har ageret narkokurér for storpusheren JL, sad den tiltalte kvinde selv med korslagte arme og et stift udtryk i ansigtet og hele kroppen vendt mod dommerne. Under dagens retsmøde har hun virket tydeligt mærket af sagen med en udmattet mine i det sammenbidte ansigt.

- Der er intet bevis for, at det her handler om narko. Man har ikke fundet narkotika overhovedet. Der er intet bevis for narkolevering, og man har ikke bevis for, at hun har fået kokain, plæderede forsvareren.

Ville ikke tale om straf
Anklager Thomas Brædder havde kort forinden i sin procedure krævet, at jetsetkvinden - som han påstod havde opdigtet en dækhistorie om romantiske forhold for at retfærdiggøre sine mange møder med sine pushere - bør straffes med op til et års fængsel.

Til det nægtede Jørgen Lange nærmest at forholde sig:

- Jeg vil slet ikke tale om straf, for min klient skal slet ikke straffes men frifindes.

Fremstillet som narkoman
Under hele sin procedure henvendte forsvareren sig også jævnligt direkte til pressen, som han også mener har en stor andel i, at jetsetkvinden 'har været udsat for et umenneskeligt pres og udelukkende negativ omtale'.

- Min klient er af anklagemyndigheden jo også nærmest blevet fremstillet som en narkoman. Men jeg er sikker på, at folk som har set hende her i retten eller tidligere vil sige, at hun intet problem har med narkotika, argumenterede Jørgen Lange.

Nu er det kun op til domsmandsretten at vurdere, hvilket udfald den meget omtalte sag får: Om den 40-årige erhvervs- og jetsetkvinde skal op til et år bag tremmer, som anklageren har krævet.

Der falder dom ca. 15.30 i dag... ekstrabladet.dk følger sagen direkte

Annonce