Indlæser...

Mandlig topmodel i blowjob-skandale

Den internationale topmodel Nick Snider er havnet i lidt af en skandale. Han tilbød to betjente blowjobs for at slippe ham fri, efter han blev anholdt for husspetakler

09:54, 05. feb 2010 | David Andersen

Ikke hans bedste billede: Topmodellen Nick Snider ser slidt og trist ud på politiets forbryderfoto. (Foto: Politifoto)
Ikke hans bedste billede: Topmodellen Nick Snider ser slidt og trist ud på politiets forbryderfoto. (Foto: Politifoto)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Nick Sneider har optrådt i alverdens modeblade som model for det ansete modehus Prada i de sidste to år. (PR-foto: Prada)
Nick Sneider har optrådt i alverdens modeblade som model for det ansete modehus Prada i de sidste to år. (PR-foto: Prada)

Annonce

Annonce

Ifølge Forbes er han verdens 5.-mest succesfulde mandlige model.

Og med jobbet som Pradas husmodel og fast plads på podiet til alle de største modeshows, må vejen til toppen da også siges at være mere end banet for 21-årige Nick Snider.

Men de gyldne lokker, blå øjne og markerede kindben kunne ikke hjælpe newyorkeren, da han tidligt mandag morgen blev anholdt foran en venindes hus i byen Batesville i Arkansas.

Tilbød betjente blowjobs
Snider boede ifølge politiet nogle dage hos veninden, men var blevet smidt ud af huset efter et skænderi. Senere på natten var han mødt fuld op, og stod ude foran huset og råbte af hende. Han ville ifølge hendes vidneudsagn også have hende til at slå sig.

Da politiet kom, beskyldte han veninden for at give sine børn øl, og proklamerede, at han er en berømt model.

Det imponerede ikke betjentene, som vurderede, at han måtte sove den ud på detentionen, og satte ham i patruljebilen iført håndjern.

Ifølge politirapporten, som hjemmesiden The Smoking Gun er kommet i besiddelse af, forsøgte den stærkt berusede Snider flere gange på vej til stationen at få betjentene til at slippe ham fri ved at tilbyde dem blowjobs.

Løsladt mod kaution
- Mr. Snider sagde til mig: 'Hvis du stopper, vil jeg sutte din pik og dine boller'. Han gentog det mange gange på vej til stationen, skriver den ene betjent, Brian Gregory Luetschwager, i politirapporten.

Modellen gentog tilbuddet til en betjent på stationen, men havnede alligevel i den specielt indrettede fuldemands-celle, hvor han tilbragte mandagen.

Tirsdag blev han sigtet for offentlig beruselse, gadeuorden og forsøg på at påvirke en embedsmand i funktion. Alle betragtes som mindre forseelser.

Onsdag blev han stillet for en dommer og fik sigtelserne mod sig læst op. Efterfølgende blev han løsladt mod en kaution på 780 $ (godt 4000 kroner).

Retssagen mod ham er skemalagt til 17.februar.

Annonce