Manden der i marts sidste år jokede med, at han tog en bombe med ombord et
fly, er i dag blevet dømt.
Han fik 30 dages betinget fængsel for vittigheden, som politiet og sikkerhedspersonalet i Københavns Lufthavn ikke kunne se det sjove i.
Stor postyr for ingen ting
For vittigheden skabte et stort postyr, da forretningsmanden for sjov sagde,
at han ville tage en bombe med ombord et fly, der havde retning mod Chicago.
Ikke mindst fordi kronprinseparret netop var gået ombord på flyet.
LÆS: Bombejoke forsinkede kronprinsparrets fly
Flyets passagerer og kronprinseparret blev hurtigt evakueret, og politiets bombehunde gennemsøgte flyet uden at finde noget mistænkeligt. På grund af vittigheden blev flyet to timer forsinket.
Dommeren lagde i dag vægt på, at manden burde have vist bedre og undladt vittigheden i lufthavnen
'Udramatisk'
Efter kronprins Frederik og kronprinsesse Mary - to timer forsinket - landede
i USA, beskrev de, hvordan oplevede de situationen.
- Vi oplevede det som udramatisk, sagde kronprins Frederik.
LÆS: Kronprinspar: Det var udramatisk
- Det var nok en forkert udtalelse på et forkert sted, vurderede kronprinsesse Mary.
Og den vurdering var retten altså enig med kronprinsesse Mary i.
