Johan Reimann om Broe-sagen: Alt gik efter bogen

Del på
Messenger!

Send artikel

- Det er en misforståelse, når amerikanerne siger, at vi opfordrede til at sætte udleveringen i gang.

Sådan lyder reaktionen fra Københavns politidirektør Johan Reimann, efter at Ekstra Bladet på baggrund af en hemmelig rapport har afsløret de danske myndigheders rolle i udleveringen af Camilla Broe.

I rapporten fremgår det, at Johan Reimann, som på daværende tidspunkt var direktør for Nordsjællands Politi, i januar 2007 var med til et møde, hvor han blandt andet vejledte de amerikanske myndigheder i, hvordan en ansøgning om udlevering skulle strikkes sammen.

Leverede opskrift
Reimann forklarede ved mødet nøje, hvordan amerikanerne skulle sammenfatte Broes formodede forbrydelser i cirka ti punkter med bl.a. tid, sted og navne på medskyldige.

- Det er helt almindelig praksis, siger Reimann og oplyser, at han ikke medvirkede til et foregående møde i november 2006.

Her mødtes daværende justitsminister Lene Espersen (K) med USA’s daværende ambassadør James P. Cain om Broe-sagen. Espersen afviste ved mødet både en plan om at lokke Broe til Frankrig og udlevering til USA.

Forpligtet til vejledning
Ikke desto mindre har Justitsministeriet efterfølgende ’fremmet’ udleveringssagen – ellers var mødet 31. januar 2007 aldrig kommet i stand. Alligevel mener Reimann ikke, at myndighedernes rolle i sagen er kontroversiel.

- Vi er forpligtet til at vejlede amerikanerne, som jo ikke kender indholdet af dansk lovgivning, forklarer politidirektøren, der ikke genkender en udtalelse, der står gengivet i den efterforskningsrapport fra det amerikanske narkopoliti, DEA.

Genkender ikke citat
Her citeres de danske repræsentanter, som ud over Reimann bl.a. talte chefanklager Arne Stevns og politiassessor Birgitte Buch, for, at man ikke ønskede, at ’Broe skulle gemme sig bag sit danske pas for at undslippe narkosigtelsen’.

- Jeg genkender det ikke, men kan helt generelt sige, at i forbindelse med alvorlig grænseoverskridende kriminalitet nytter det ikke noget, hvis man kan unddrage sig strafforfølgelse ved at flygte til et andet land.