Indlæser...
Nyheder 112

Isklump knuste bilrude og brækkede næse

En uheldig bilist fik vinterens barskhed at føle, da en isklump smadrede hans forrude og var skyld i han brækkede næsen

09:24, 24. feb 2010 | Thea Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema

Annonce

Annonce

Det er ikke for sjov skyld, at politiet gang på gang opfordrer borgerne til at rydde køretøjet grundigt for sne og anden form for vinternedfald, inden man begiver sig ud på tur. Det måtte en 36-årig mand fra Rødovre sande, da han i går formiddag uforskyldt blev involveret i et uheld.

Manden kørte i en varebil på Holbækvej bag en sættevognslastbil, da der pludselig faldt en stor isklump ned fra sættevognens tag og direkte ramte varebilens forrude.

Isklumpen var så stor og ramte bilen med så meget fart, at ruden knustes og den 36-årige blev ramt i ansigtet af den store isklump. Konsekvensen blev ifølge MIdt- og Vestsjællands Politi en brækket næse og glasskår i øjnene.

- Man kan jo sige sig selv, at det har været en ordentlig isklump, siden den kan gå gennem forruden, lyder det fra Jan Lauritzen fra Midt- og Vestsjællands Politi til ekstrabladet.dk.

Den 36-årige ringede selv 112 og blev efterfølgende kørt til sygehuset til behandling. Føreren af sættevognen opdagede tilsyneladende ingenting og fortsatte derfor sin kørsel. Det er ikke lykkedes politiet at finde frem til chaufføren.

- I princippet kunne chaufføren risikere at blive sigtet for overtrædelse af færdselsloven - i værste tilfælde kunne det jo have gået meget værre til med den 36-årige, som jo heldigvis formåede selv at køre ind til siden uden at forulykke, siger fra Jan Lauritzen.

Annonce