Indlæser...

Nyt møde i Broe-sagen torsdag

Camilla Broe skal møde op til retsmøde i Florida torsdag - dermed er drømmen om at komme til Danmark onsdag bristet

18:59, 24. feb 2010 | Ritzau /112, Carsten Norton

Annonce

  • Oversæt / Translate

Sagen kort

  • 43-årige Camilla Broe er sigtet for smugling af 106.000 ecstasy-piller fra Holland til USA i 1997-98.
  • 4. september 2009 blev hun udleveret til USA som første dansker nogen sinde.
  • Siden udleveringen har Broe siddet fængslet i Miami i delstaten Florida.
  • 5. januar 2010 anbefalede en amerikansk dommer i en rapport, at sagen mod Broe annulleres på baggrund af forældelse.
  • 18. februar 2010 besluttede den øverste dommer ved forbundsdomstolen i Florida at annullere sagen.
  • 23. februar forbeholder anklagemyndigheden sig retten til at appellere dommerens beslutning om at lukke sagen og løslade Camilla Broe.
  • 22. marts afgiver anklageren retten til at føre sagen videre ved appelretten i Atlanta.

Annonce

En dommer i Florida har besluttet at afholde retsmøde om Camilla Broes tilbageholdelse i morgen, torsdag, klokken 15:30 lokal tid. Det oplyser anklagemyndigheden. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der tale om en høring om den mulige løsladelse af danskeren.

Men med dommerens beslutning er det nu afgjort, at den 43-årige, danske kvinde skal blive i USA mindst til og med i morgen.

Efter at en dommer sidste uge afviste hele sagen mod Camilla Broe, havde hun ellers håbet at komme hjem til Danmark allerede i dag, onsdag.

Anklagemyndigheden forholdt sig da også passivt efter den første dommerbeslutning - men tirsdag, kort før fristen udløb, besluttede anklagemyndigheden mod forventning at anke dommerens beslutning til en appeldomstol i Atlanta.

Dét krav fra anklageren bliver ikke afgjort på retsmødet torsdag. Her bliver der udelukkende truffet afgørelse om en mulig løsladelse af Broe, mens anklagerens anmodning om appel vurderes af en såkaldt General Attorney ved appeldomstolen.

Annonce