Indlæser...

Dræberhval er seriemorder

Spækhuggeren Tilikum har myrdet mennesker før. Alligevel valgte Orlando SeaWorld at lade den optræde

11:43, 25. feb 2010 | David Andersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Dette foto af hvaltræneren Dawn Brancheau er taget i december 2005. (Foto: AP)
Dette foto af hvaltræneren Dawn Brancheau er taget i december 2005. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Spækhuggeren Tilikum, som i går dræbte en kvindelig træner i Orlando SeaWorld, har gjort det før.

Dræberhvalen har med den unge kvindes død i alt tre menneskelivliv på samvittigheden, skriver AP.

Tilikum er en af tre spækhuggere, som i 1991 sammen dræbte en kvindelig træner. Det skete i forlystelsesparken Sealand of the Pacific i Canada.

I 1999 var spækhuggeren ansvarlig for en ung mands død. Manden havde sneget sig hen til bassinet, hvor Tilikum greb fat i ham og trak ham ned under vandet.

Ingen ved endnu, hvorfor den 30 år gamle og 5.580 kilo tunge spækhugger gik amok på sin træner foran måbende parkgæster, som hurtigt blev gennet væk af personale, mens andre reddede træneren, 40-årige Dawn Brancheau, op af vandet, og forgæves forsøgte at genoplive hende.

Ingen kritik af SeaWorld
Men det var for sent. Kvinden var druknet.

Selv om Orlando SeaWorld valgte at lade en dræberhval med to menneskeliv på samvittigheden optræde sammen med parkens personale, er der ikke rejst kritik af parken.

Tværtimod tager lederen af verdens største akvarium, Georgia Aquarium, Orlando SeaWorld i forsvar.

Han påpeger over for AP, at det at være træner for spækhuggere er lige så farligt som at være Formel 1-kører eller jagerpilot, og trænerne kender den risiko, som de løber i forbindelse med arbejdet.

Annonce