Indlæser...

Camilla ramt af nye fly-problemer

Camilla Broes fly må ikke lette på grund af tekniske problemer. Den 43-årige dansker ventes dog fortsat hjem mandag

01:01, 01. mar 2010 (Opdateret tid: 03:11, 01. mar 2010) | Mikkel Selin, Carsten Norton

Annonce

  • Oversæt / Translate
Camilla Broes hjemrejse natten til mandag er blevet forsinket på grund af en ødelagt ventil i flyet. Her venter hun i lufthavnen i Miami. (Foto: Anthon Unger)
Camilla Broes hjemrejse natten til mandag er blevet forsinket på grund af en ødelagt ventil i flyet. Her venter hun i lufthavnen i Miami. (Foto: Anthon Unger)

Annonce

Annonce

MIAMI (ekstrabladet.dk): Camilla Broes rejse hjem til Danmark blev natten til mandag igen forsinket. Den 43-årige danske kvinde havde netop taget plads på sæde 24E i flyet mod København, da flyet løb ind i tekniske problemer.

En ventil på flyet skulle udskiftes, men på grund af manglende reservedele måtte samtlige passagerer skifte fly. Det fortæller Ekstra Bladets udsendte i Miami, som følger Camilla Broes hjemrejse.

- Det ser ud til at afgangen bliver mindst et par timer forsinket, oplyser journalist Carsten Norton.

Camilla Broes forventede ankomst til Københavns Lufthavn er nu mandag klokken 12.20.

Risikerer anholdelse
Det er anden gang på et døgn, at Camilla Broes hjemrejse bliver forsinket.

Hun havde tidligere søndag billet til et fly, som skulle mellemlande i Düsseldorf i Tyskland. Men den rejse blev afblæst i 11. time.

Der eksisterer nemlig forsat en arrestordre fra Interpol på Camilla Broe. Det betyder, at danskeren risikerede at blive anholdt af tysk politi og sendt direkte tilbage til USA.

Broe blev som den første dansker nogensinde udleveret til USA den 4. september 2009. Hun var sigtet i en narkosag, men torsdag besluttede en amerikansk domstol at løslade hende.

Annonce