Indlæser...
Nyheder 112

Camilla Broe hjemme igen

43-årige Camilla Broe løbet i møde af sin 11-årige datter, da hun nåede hjem til Hellerup

13:50, 01. mar 2010 (Opdateret tid: 16:16, 01. mar 2010) | Piet Baunø, Carsten Norton, Julie Buhl Jørgensen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Camilla Broe fik blomster af sin datter og nevø, da hun ankom til Hellerup. (Foto: Kristian Linnemann)
Camilla Broe fik blomster af sin datter og nevø, da hun ankom til Hellerup. (Foto: Kristian Linnemann)
Camilla Broe omfavnede længe sin søster, Bettina, da hun kom ud i ankomsthallen. (Foto: Kristian Linnemann)
Camilla Broe omfavnede længe sin søster, Bettina, da hun kom ud i ankomsthallen. (Foto: Kristian Linnemann)
Camilla Broe blev mødt af et stort presseopbud ved ankomsten. (Foto: Kristian Linnemann)
Camilla Broe blev mødt af et stort presseopbud ved ankomsten. (Foto: Kristian Linnemann)
Søsteren Bettina Broe var ved storesøsterens side under mødet med pressen. (Foto: Kristian Linnemann)
Søsteren Bettina Broe var ved storesøsterens side under mødet med pressen. (Foto: Kristian Linnemann)

Annonce

Annonce

43-årige danske Camilla Broe landede klokken 12.52 i Københavns Lufthavn med fly nummer DL068, efter at hun blev løsladt fra fængslet i Miami kort efter midnat natten til lørdag.

- Jeg er meget glad for at være hjemme. Det var en stor lettelse, da vi sad i flyet, og det endelig lettede, siger Camilla Broe til Ekstra Bladets udsendte Carsten Norton, der har fulgt sagen i Danmark og i USA og var med hjem med samme fly som Camilla Broe.

Mødt af to danske betjente
- Hun fik ikke sovet meget undervejs og blev ved ankomsten mødt af to danske politibetjente, fordi amerikanerne har annulleret hendes pas, så hun rejste hjem til Danmark på et ugyldigt pas. Det var Camilla ikke klar over. Hun synes, det er mærkeligt, at amerikanerne har gjort hendes pas ugyldigt, men hun siger 'jeg må blot få lavet et nyt', siger Carsten Norton til ekstrabladet.dk.

Mødte pressen
Klokken 13.35 kom hun ud i ankomsthallen og omfavnede søsteren Bettina og talte derpå med den samlede danske verdenspresse.

- Jeg er rigtig, rigtig glad for at være hjemme, og jeg skal hjem til min lille datter og hygge mig med hende. Jeg skal have samlet stumperne af mit liv op, men jeg vælger at se på det fra den positive side. Det er pragtfuldt at være hjemme og ude af fængslet, og jeg skal fremad og videre, sagde Camilla Broe.

Hun har ikke haft overskud til at spekulere på, hvorvidt hun vil søge erstatning.

- Det kan jeg slet ikke overskue. Jeg fokuserer på, at jeg er kommet hjem - de andre ting må evt. komme senere. Jeg vil ikke udtale mig om sagen. Den er ikke afgjort endnu, og jeg vil først føle mig helt fri, når den ikke kan ankes mere, sagde Camilla Broe.

Hvordan klarede du fængslet?

- Man forsøger bare at tilpasse sig. Jeg forsøgte at holde mig stærk, men det var da hårdt, sagde Camilla Broe, der følte at hun var vågnet op efter en ond drøm.

Datter løb hende i møde
Klokken 14.25 kom Camilla Broe hjem til sin bopæl, villalejligheden i Hellerup, hvor hun blev mødt af den 11-årige datter Isabella, der, sammen med Camilla Broes nevø, løb den savnede 43-årige i møde. Hun fik en buket blomster af både datteren og nevøen, men mens nevøen gerne lod sig fotografere på villavejen i Hellerup løb Isabella ind igen, hvor hun for alvor skal genforenes med sin mor, som ikke har været en del af datterens dagligdag siden fængslingen i USA den 4. september sidste år.

Skulle have været hjem tidligere
Det var oprindelig meningen, at Camilla Broe skulle være kommet hjem i weekenden via Tyskland, men da der fortsat er en international arrestordre på hende, ville de tyske myndigheder være tvunget til at anholde og fængsle hende, såframt hun var taget via Tyskland.

Broe har siddet varetægtsfængslet siden den 4. september sidste år, hvor hun som den første danske nogensinde blev udleveret til retsforfølgelse i USA.

Hun var tiltalt for handel med 106.000 ecstacypiller i perioden 1997-1998, men da sagen er forældet, er hun nu blevet løsladt. Hun har i alt været varetægtsfængslet i næsten to år, da hun allerede blev anholdt første gang i Danmark tilbage i 2007.

Skal næppe regne med erstatning
Trods den spektakulære udlevering og det faktum at sagen er forældret, skal Broe næppe regne med at få erstatning.

- Efter alt foreliggende kan der ikke udsættes noget væsentligt på de danske myndigheders behandling af sagen. Afgørelsen om udlevering er prøvet grundigt i både Justitsministeriet, byretten og landsretten, og sagen er afgjort helt i overensstemmelse med den lovgivning, som Folketinget har vedtaget, påpeger professor i strafferet Jørn Vestergaard over for Politiken.

Ikke renset for anklage
Udleveringen af Camilla Broe har fået stor opmærksomhed i medierne. Jørn Vestergaard mener, at medierne har givet danskerne et indtryk af, at Camilla Broe er uskyldig, og at hun er blevet renset for en alvorlig tiltale, hvilket ikke er tilfældet:

- Det har været ganske ejendommeligt at følge sagens behandling i pressen. Ikke mindst TV-Avisen har ensidigt fremstillet Camilla Broe som en forfulgt uskyldighed og tildelt hende celebrity-status. Offentligheden har nærmest fået det indtryk, at hun nu er renset for en ganske alvorlig anklage om narkosmugling i stor stil, hvilket jo ingenlunde er tilfældet, siger Jørn Vestergaard.

Annonce