Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Pige: Hvis du ikke betaler, anmelder jeg dig for voldtægt

Fredericia voldtægtssag: Under retssagen blev den 15-årige pige anklaget for før at have truet en dreng med voldtægtsanmeldelse, hvis han ikke gav hende penge

14:36, 03. mar 2010 (Opdateret tid: 16:50, 03. mar 2010) | Thea Pedersen, Astrid Højbjerg

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Sur Rihanna: Jeg er single Tema: Overvågning: Sur Rihanna: Jeg er single

Annonce

Annonce

VESTRE LANDSRET (ekstrabladet.dk): Ikke kun har hun på en skjult videooptagelse indrømmet, at hendes voldtægtsanmeldelse mod tre unge dreng var en løgn. Også andre udsagn fra den omstridte voldtægtssag fra Fredericia Banegård kan nu belaste den 17-åriges sag.

Det kom frem under retsmødet i dag. Her er de tre tiltalte drenge Mahmoud El-Abed El-Ahmad, Mahmoud Walid Fathi og Sharif Saloni alle blevet afhørt i retten - nu for tredje gang, siden sagen første gang blev indledt i byretten i 2008.

Her har de hver især givet deres version af episoden på et handicaptoilet på Fredericia Banegård, hvor den dengang 15-årige pige efterfølgende meldte dem for voldtægt.

Truede tiltaltes fætter
Den 18-årige Mahmoud El-Abeyd El-Ahmad havde dog grundet et trafikuheld i december svært ved rigtig at huske detaljer i sagen. Til gengæld fortalte han, at pigen tidligere har truet hans fætter med at anmelde denne for voldtægt.

Drengene kendte flygtigt pigen, fordi hun efter sigende kort forinden havde haft sex med El-Ahmads fætter i et solcenter. Aftalen mellem fætteren og pigen var, at hun skulle have 300 kr. for de seksuelle ydelser. Da hun ikke umiddelbart fik dem, truede hun ham angiveligt via sms, fordi han ikke kunne betale med det samme:

- Hvis du ikke betaler mig de 300 kroner, så anmelder jeg dig for voldtægt, skulle pigen ifølge El-Ahmad have skrevet i en sms til fætteren.

Samme fætter beskylder overfor ekstrabladet.dk dog den tiltalte El-Ahmad for at lyve, idet der aldrig blev talt om penge i forbindelse med sexakten i det omtalte solcenter.

- Vi havde sex, det er korrekt. Men der var ikke tale om penge. Men det er rigtigt, at hun et par dage efter truede mig på sms med voldtægtsanmeldelse, hvis hun ikke fik et par hundrede kroner. Jeg skrev til hende, at det skulle hun da bare gøre, for der er overvågning i solcentret, så det kan jo bevises, siger manden til ekstrabladet.dk.

Undskylder anmeldelse i telefonsamtale
Under dagens vidneafhøringer fortalte Sharif Saloni - hvis bror står bag de skjulte optagelser af pigen, hvor hun indrømmer hun har løjet - at pigen på optagelserne også undskylder overfor ham.

- Det var fordi, jeg var sur på ham den høje, skulle pigen sige på optagelserne.

Hun refererer til Mahmoud Walid Fathi, som efter sigende var ham, der sparkede pigens trusser ud i forhallen og lod som om, han optog hende på mobilen efter sexakten. Det var angiveligt årsagen til, at hun blev sur og ville straffe ham ved at anmelde ham.

Ville være ven med voldtægtsdømt på Facebook
Salonis bror og Sharif Saloni havde nemlig aftalt, at han skulle ringe fra fængslet, mens pigen var på besøg hos broderen. Det var under denne samtale, at hun undskyldte for at have anmeldt ham.

Sharif Saloni fortalte også, at pigen selv har anmodet om at blive ven med ham på Facebook. Vel at mærke efter dommen var faldet i Vestre Landsret.

Den omdiskuterede videooptagelse, hvor pigen indrømmer og undskylder overfor Saloni, bliver afspillet senere i dag. Pigen bliver selv afhørt for lukkede døre kl. 13.

Annonce