Indlæser...

Mand ramt af skud i kæben

Der blev affyret mange skud, da en gruppe med indvandrerbaggrund i nat kom i sammenstød med højreekstremister i et lejlighedskompleks i Farum

05:01, 07. mar 2010 (Opdateret tid: 11:59, 07. mar 2010) | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate
Offeret, der er uden for livsfare, bringes til behandling på Rigshospitalets Traumecenter. (Foto: Mogens Flindt)
Offeret, der er uden for livsfare, bringes til behandling på Rigshospitalets Traumecenter. (Foto: Mogens Flindt)

Annonce

Et voldsomt skyderi udspillede sig søndag omkring klokken 00.30 i boligblokkene Farum Midtpunkt. Her var en gruppe med tilknytning til det højreekstreme miljø samlet i en lejlighed, da de blev angrebet af en gruppe på 20-30 personer med indvandrerbaggrund.

Det oplyser vicepolitiinspektør ved Nordsjællands Politi Flemming Poulsen, der samtidig kan fortælle, at de fleste af skuddene blev affyret i en mellemgang i lejlighedskomplekset. Politiet har også fundet patronhylstre i en tilhørende parkeringskælder.

- En ung mand i 20'erne blev ramt i kæben, så projektilet gik ud gennem nakken. Desuden blev han skudt i benet, siger Flemming Poulsen, der kan oplyse, at offeret er uden for livsfare.

Efter skyderiet forsvandt den angribende gruppe fra stedet i stor fart, og søndag morgen er det kun lykkedes politiet at anholde én enkelt person i forbindelse med episoden.

Flemming Poulsen understreger, at intet tyder på, at skyderiet har relation til bandekonflikten.

Annonce