Indlæser...

Rigmand sigtet for børneporno

Fondsfyrsten har tæt forbindelse til kongehuset

14:04, 09. mar 2010 | Sune Fischer

Annonce

  • Oversæt / Translate
Politiet undersøger nu også sex-anholdt finansfyrstes pc'er. (Arkivfoto)
Politiet undersøger nu også sex-anholdt finansfyrstes pc'er. (Arkivfoto)

Annonce

Annonce

Den 55-årige finansmand, der søndag blev varetægtsfængslet for vold og frihedsberøvelse af en escortpige, er også sigtet for besiddelse af børneporno.

Det fortæller Henning Svendsen, efterforskningschef, Nordsjællands Politi til ekstrabladet.dk.

– Kvinden har til os fortalt, at manden på et tidspunkt har vist hende billeder på sin pc, der vurderes til at høre under den paragraf, siger efterforskningschefen.

Han tilføjer, at det foreløbigt er sket på baggrund af kvindens forklaring. Ind til videre har politiet ikke ved selvsyn konstateret, at beskyldningerne holder.

– Hans pc er indleveret til tekniske undersøgelser, som vi afventer svaret på, siger Svendsen.

Finansmanden er sigtet for frihedsberøvelse og grov vold mod den 30-årige escortdame.

Begivenhederne fandt sted lørdag, hvor manden havde bestilt kvinden til i hans villa i whiskeybæltet nord for København. Hun skulle holde ham ved selskab mellem klokken 12 og klokken 23.

I løbet af de aftalte timer var der ikke noget, der indikerede, at besøget ville ende med vold og tilfangetagelse.

Der blev drukket en del rødvin og champagne. Og escortdamen gjorde sit til, at manden fik fuld valuta for de penge, han uden at kny betalte for besøget.

Da kvinden ville forlade villaen til den aftalte tid, tog fanden - i følge politianmeldelsen - ved manden. Han ville ikke lade hende gå. Han greb hende, tog kvælertag på hende og bandt hende efterfølgende. I følge kvindens forklaring blev hun også presset halvt ud over et trappegelænder. Selvoim hun på et tidspunkt blev løst af båndene, holdt manden i løbet af de næste timer den skrækslagne kvinde under konstant opsyn.

Ud på morgenen lykkedes det hende at slippe væk ved at knuse en rude, mens manden luftede sin hund, der ifølge politiet havde pebet natten lang.

Manden nægter sig skyldig.

Annonce