Indlæser...

Tilstår drabet på rivalen

43-årig indrømmer at han skød ekskærestens nye ven - det er en trist sag for alle involverede, siger drabschefen

21:30, 09. mar 2010 | Tine Johansen, Niels Pinborg

Den 42-årige far og eksmand har erkendt sig skyldig i drabet på sin tidligere kones nye kæreste. (Foto: Kristian Linnemann)
Den 42-årige far og eksmand har erkendt sig skyldig i drabet på sin tidligere kones nye kæreste. (Foto: Kristian Linnemann)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Politiet mødte talstærkt op, da der indgik anmeldelse om skuddrab i Kastrup i eftermiddag. (Foto: Kenneth Meyer)
Politiet mødte talstærkt op, da der indgik anmeldelse om skuddrab i Kastrup i eftermiddag. (Foto: Kenneth Meyer)
Folk stimlede sammen uden foran det lille gule rækkehus, hvor tragedien udspillede sig. (Foto: Kenneth Meyer)
Folk stimlede sammen uden foran det lille gule rækkehus, hvor tragedien udspillede sig. (Foto: Kenneth Meyer)

Annonce

Jalousi, afmagt og desperation.

Sådan lyder en 43-årig mands forklaring på, hvorfor han tirsdag skød og dræbte sin ekskærestes nye kærlighed.

Drabet fandt sted i et rækkehus i Kastrup kort før middag. Den 43-årige opsøgte sin ekskæreste og hendes nye ven og affyrede et enkelt dræbende skud mod rivalen, mens ekskæresten løb for sit liv.

Efterfølgende overgav han sig selv. Hele tirsdagen blev han afhørt.

- Han har afgivet fuldt tilståelse. Det virker naturligt, når vi har taget ham på stedet, siger drabschefen ved Københavns Politiet, Ove Dahl, til ekstrabladet.dk.

Den 43-årige var angiveligt knust over, at hans kæreste - og moren til hans børn - før jul valgte at flytte fra ham. Han bliver onsdag fremstillet i grundlovsforhør - sigtet for drabet på 51-årige.

Læs meget mere om jalousidrabet i Ekstra Bladet i morgen.

Annonce