Indlæser...

Cykel-piger efterlyses i drabssag

Fyns Politi mangler vigtige vidner i drabssagen fra værtshuset 'Havhesten'. Blandt andet tre piger på cykel bliver nu efterlyst

15:34, 11. mar 2010 | Thea Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Politiet efterlyser nu flere vidner, som er blevet set i området omkring Havhesten kort før og efter skyderiet. 
(Foto: Nicolai Brix)
Politiet efterlyser nu flere vidner, som er blevet set i området omkring Havhesten kort før og efter skyderiet. (Foto: Nicolai Brix)

Annonce

Annonce

Flere vidner kan, ifølge Fyns Politi, formentligt ligge inde med vigtige oplysninger i forbindelse med drabssagen fra Odense, hvor den 36-årige Henrik Pedersen natten til onsdag blev skudt ned og dræbt, mens han spillede billard på værtshuset 'Havhesten'.

Hidtil mistænker politiet to unge mænd på en sort scooter, der er set på stedet, for drabet, men man har endnu ikke fundet frem til de mistænkte.

Men nu efterlyser myndighederne andre personer, som kan have afgørende betydning for sagen.

Blandt andet er der set tre piger på cykel i området tæt på 'Havhesten' meget tæt på gerningstidspunktet lige før midnat. Et kvindeligt vidne har angiveligt set de tre piger mellem kl. 23.45 og 00.10. De kørte i den forkerte side med retning mod byen, krydsede Filosofgangen og fortsatte dernæst ligeud af Søndergade.

Desuden efterlyses også to taxachauffører, som samme vidne har registreret.

Det drejer sig om en sølvgrå taxa i krydset Sdr. Boulevard/Filosofgangen samt en sort taxa på Vestergade.

Samme vidne bemærkede omkring samme tidsrum i krydset Sdr. Boulevard/Filosofgangen en sølvgrå taxa og på Vestergade en sort taxa.

Ifølge Fyns Politi kan de efterlyste personer have observeret forskellige ting, som kan vise sig at være vigtige for opklaringen af sagen.

Annonce