Indlæser...

Somalieren sendt tilbage til Holstebro

Fredag skal Birthe Christiansens formodede drabsmand afhøres - og så skal flugtfangen mentalundersøges på ny

00:16, 12. mar 2010 | Mette Pedersen

Den 28-årige somalier føres ud til patruljevognen, der skal fragte ham til Holstebro. (Foto: René Schütze)
Den 28-årige somalier føres ud til patruljevognen, der skal fragte ham til Holstebro. (Foto: René Schütze)

Annonce

  • Oversæt / Translate
kamal youssuf Omar blev fanget i en kiosk i det centrale Aalborg. (Politifoto)
kamal youssuf Omar blev fanget i en kiosk i det centrale Aalborg. (Politifoto)
Birthe Christiansen blev knivdræbt på parkeringspladsen foran sit arbejde i Holstebro. (Foto: Ekstra Bladet)
Birthe Christiansen blev knivdræbt på parkeringspladsen foran sit arbejde i Holstebro. (Foto: Ekstra Bladet)

Annonce

Annonce

Den 28-årige somalier, Kamal Youssuf Omar, der her til aften blev fanget i Aalborg efter et døgn på flugt, blev sent torsdag aften sendt tilbage til Holstebro.

Her har Midt- og Vestjyllands Politi hans celle klar i arresten.

- Han er på vej hertil nu. Vores patrulje kørte Nordjyllands politi i møde og fik ham overdraget, fortæller vagtchef Henrik Nielsen til ekstrabladet.dk kort før midnat.

Cellen har stået tom, siden det lykkedes Birthe Christiansens formodede drabsmand at flygte, da han var til en mentalundersøgelse på en psykiatrisk afdeling i Aalborg. Han sad ubevogtet på en gang, da han så sit snit til at gå ind på et uaflåst kontor og flygte ud af et vindue.

- Skruer I nu op for sikkerheden?

- Der vil da nok blive nogle forskellige tiltag. Vi vurderer jo altid den konkrete sag. Tidligere har vi ikke fundet en særlig undvigelsesfare ved ham, men det har ændret sig, så det er klart, at vi behandler ham derefter, siger vagtchefen, som dog afviser, at man fra politiets side vil sætte ekstra mandskab til at vogte over den 28-årige.

Kamal Youssuf Omar vil formentlig blive afhørt fredag, og så skal der bestilles en ny tid til mentalundersøgelsen, der aldrig blev færdig.

- Undersøgelsen bliver foretaget samme sted som sidst. Og jeg tror også, det er den samme overlæge, der skal tilse ham, oplyser vagtchefen - og tilføjer:

- Og så tror jeg da nok, at psykiatrisk afdeling vil tjekke en ekstra gang om vinduer og døre er lukkede, når han skal derop igen...

Birthe Christiansen blev knivdræbt på parkeringspladsen foran sin arbejdsplads 27. januar. Inden hun døde nåede hun at udpege sin morder over for politiet.

Annonce