SMS Tip

Vejret i dag:
15°

Pistolrøveri på åben gade på Amager

To mænd blev i nat udsat for pistolrøveri på Holmbladsgade på Amager i København i nat. Fire røvere på fri fod

07:30 - 12. mar. 2010 | David Andersen

Efter et natligt besøg i denne 7-Eleven-butik på Amager, blev to mænd frarøvet deres varer, kontanter samt en fingerring af en bande på fire mænd. (Foto: Google Street View)

 København 15°
 Odense 16°
 Århus 15°
 Aalborg 14°
 Esbjerg 15°

Sponsor

En tur til 7-Eleven i de sene nattetimer blev til en ganske ubehagelig oplevelse for to mænd fra Amager i København.

De to mænd, som begge er sidst i tyverne, blev ved 2.45-tiden lækkersultne, og gik ned for at købe chips og cola i den lokale 7-Eleven på Holmbladsgade.

- Da de kommer ud, bliver de passet op af en gruppe på fire mænd, hvoraf den ene truer med en pistol. Mændene tager deres indkøbte varer, ligesom de får udleveret nogle hundrede kroner i kontanter samt en fingerring, siger Københavns Politis centrale efterforskningsleder.

- De stikker efterfølgende af til fods, siger han til ekstrabladet.dk.

De forurettede har kun kunnet give politiet et sparsomt signalement af de fire gaderøvere, men politiet har sikret sig butikkens overvågningsbilleder i håb om, at en eller flere af gerningsmændene er blevet fanget af et kamera.

Bar på en grøn mælkekasse
Politiets jager nu de fire gerningsmænd, og signalementet lyder således:

A: Somalisk udseende, 18-20 år, 180 cm. høj, iført sort jakke og noget mørkt for ansigtet. Truede med pistol.

B: Arabisk udseende, 18-20 år, 160 cm. høj, iført mørkt tøj og grå hættetrøje. Bar på en grøn mælkekasse.

C: Intet signalement, men sandsynligvis af anden etnisk herkomst end dansk.

D: Intet signalement, men sandsynligvis af anden etnisk herkomst end dansk.

Annonce

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img