Indlæser...

To mænd anholdt for 33 hunde-drab

Politiet i New Zeland har anholdt to mænd og sigtet dem for at have skudt 10 voksne hunde og 23 hundehvalpe

15:26, 12. mar 2010 | Jakob Rohde-Brøndum

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

To mænd har skudt og dræbt 33 hunde i Wellsford nord for Auckland i New Zealand.

Mændene er sigtet for dyremishandling og risikerer fængsel i op til tre år.

Lederen af SPCA (Society for the Prevention of Cruelty to Animals), Garth Halliday, bekræfter overfor The New Zealand Herald, at det er dem, der har anmeldt Russell Mendoza og Tony Campell.

Ifølge Garth Halliday gennemgik syv af hundene en langsom og smertefuld død.

- Da vi kom til stedet lignede det en massakre. Det var et frygteligt syn, siger Sacha Keltie og Vicki Border fra SPCA.

Nedskydningen er angiveligt sket efter en uenighed mellem hundenes ejer Rowan Hargreaves og naboen Russell Mendoza.

Russell Mendoza mener, at Rowan Hargreaves hunde dræbte hans egen hund.

Hargreaves erkendte, at der var problemer med nogle af hundene og gik med til, at ti af hans voksne hunde blev aflivet, men han afviser over for The New Zealand Herald, at han sagde god for, at 23 hvalpe også blev aflivet.

Han siger også, at han ikke godkendte måden hundene blev dræbt på.

Russell Mendoza har via sin advokat sagt, at han kun skød én hund.

Annonce