Martin - en grønlandsk skæbne

Del på
Messenger!

Send artikel

- Martin var et menneske, der ikke kunne finde ud af livet…

Sådan oplevede T., en god bekendt af den 45-årige Martin Frederiksen, den mand, som fredag døde i sin lejlighed i Rønne som følge af et skruetrækkerstik mod hjertet.

T. har sendt ekstrabladet.dk et billede af Martin Frederiksen, som vennen synes, han skal huskes. Glad, smilende og ædru.

En dejlig sommeraften
Billedet er taget i sommeren 2008, en aften, hvor en flok venner og bekendte sad ude og hyggede sig med øl, kaffe og kage.

- Vi var vel en otte-ti stykker, og det var en rigtig dejlig aften, hvor også Martin hyggede sig, selv om han holdt sig til kaffen, skriver T. i en mail til ekstrabladet.dk.

Men T. erkender, at sådan var Martin langt fra altid.

Alle frustrationer kom ud
- Martins forsvar mod livet var – som mange grønlænderes - at drikke. Og når han drak, var Martin ikke et behageligt menneske. Alle frustrationer kom ud. Martin blev både aggressiv og påtrængende. Derfor havde Martin ikke mange venner. Og de venner, han havde, trak sig i de perioder. Mig selv inklusive, skriver vennen til ekstrabladet.dk.

Martin Frederiksens dilemma var bl.a., at når han var i Danmark, savnede han Grønland, og når han var i Grønland, ville han til Bornholm. Hvordan han havnede i Danmark, fortalte han aldrig sin ven T.

- Martin kunne fortælle mange både sjove og drabelige historier fra Grønland, og han gjorde det gerne, skriver T. Og tilføjer, at Martins drabelige historier også var dem om en barndom, som ikke var let.

Slæbte flyttelæs
Som T. kendte Martin, var han en mand, som var hjælpsom, når bare han var ædru. Det var han i lange perioder ved hjælp af antabus.

- Ja, så var Martin et dejligt varmt og hjælpsomt menneske. Da jeg flyttede for ca. tre måneder siden, var Martin der straks og slæbte alle mine sager ned fra 2. sal, mens jeg pakkede kasser og gjorde rent. Og han krævede intet til gengæld, fortæller T.

Martin Frederiksens hjælpsomhed kom også kirken til gode. I sine ædru perioder søgte han trøst i en menighed, hvor man satte pris på ham. Han elskede også at gå til banko. Men i drukperioderne glemte han alt om både banko og kirke.

Kampen mod 'systemet'
T. mener absolut ikke, at Martin var småt begavet. men den 45-årige grønlænder havde svært ved at læse og skrive, hvilket gjorde det ekstra svært for ham at kæmpe 'mod systemet'.

- Han skulle gerne have hjælp til at læse breve igennem, så han var sikker på, at han havde forstået, hvad der stod, fortæller T. - Når kampen 'mod systemet' havde været for længe, faldt Martin gerne i vandet igen, og når så han blev ædru, måtte kampen starte næsten helt forfra.

Det gjorde blandt andet vanskeligt for Martin Frederiksen at få lov at se den datter, han havde, og som han savnede meget.

Ifølge T. var det netop det problem, som førte til opgøret mellem Martin og hans drabsmand, som ifølge T. nu bor sammen med Martins datters mor.