Indlæser...

Tricktyve sælger kunst

Tricktyve med kunst under armen har forsøgt at komme ind i folks hjem i både Århus og Nordsjælland

07:00, 15. mar 2010 | Jakob Rohde-Brøndum

Denne tricktyv blev anholdt, men i weekenden fik politiet ikke fat i de mistænkelige kunstsælgere, der huserede i Nordsjælland. (Arkivfoto: Per Rasmussen)
Denne tricktyv blev anholdt, men i weekenden fik politiet ikke fat i de mistænkelige kunstsælgere, der huserede i Nordsjælland. (Arkivfoto: Per Rasmussen)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Flere tricktyve tager nu kunstmalerier med på tyvetogt.

Under påskud af at ville sælge kunst forsøger de at tale sig ind i folks hjem.

I sidste weekend gik en mand fra dør til dør og udgav sig for at ville sælge kunst i Skæring i det nordlige Århus.

Manden, der udgav sig for at være israeler, fremviste flere malerier, som han syntes, at folk skulle kigge nærmere på.

I weekenden var turen så kommet til Nordsjælland, hvor politiet fik seks anmeldelser om mistænkelige dørsælgere i området.

- Tricktyvene bruger et hvilket som helst påskud for at tvinge sig adgang til folks hjem, blomster, kunst, et spørgsmål om et glas vand til en gravid kvinde eller lignende. Men man skal ikke lukke dem ind. I stedet skal man ringe til politiet, siger vagtchef Søren Bjørnestad fra Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.

I Stenløse fik politiet lørdag eftermiddag og aften meldinger om, at en høj mand med østeuropæisk udseende gik omkring med en stor mappe under armen. Også i Ølstykke fik politiet anmeldelser om en påtrængende mand, der forsøgte at sælge kunst.

I Birkerød fik politiet meldinger om, at sigøjnerkvinder med favnen fuld af blomster trængte sig på med et påskud om at ville forære blomsterne væk.

Selv om politiet sendte patruljer afsted, lykkedes det ikke at finde de mistænkte.

Annonce