Indlæser...
Nyheder 112

FBI hjalp svensk politi i trussselsag

Det var i samarbejde med bl.a. amerikanske FBI, at svensk politi natten til mandag fandt frem til 33-årig, som havde truet med massakre på universitet

11:53, 15. mar 2010 | Kate Bluhme

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

- På mandag tager jeg min sportsskyttepistol med til KTH og skyder så mange, som jeg kan nå.

Denne besked på internetsiden 4chan.org fik i weekenden studerende på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm til at alarmere politiet om, at en galning kunne være på vej til at lave en massakre på KHT i stil med de tragiske skudsager, som i de senere år har ramt universiteter og skoler i bl.a. USA, Tyskland og Finland.

'De finske djævles rekord'
Ikke mindst denne sætning på netsiden fik de uhyggelige billeder fra tidligere sager til at melde sig:

- I skal for fanden få at se. Jeg vil slå de forbandede finske djævles rekord.

Selv om nogle af de studerende, som så de hadske meldinger fra den anonyme person, troede, at det var en dårlig spøg, tog svensk politi sagen aldeles alvorligt.

Amerikansk hjemmeside
Netsiden 4chan.org er amerikansk baseret. og bl.a. derfor tog politiet kontakt til internationale kolleger, ikke mindst det amerikanske forbundspoliti FBI.

Det oplyser Ulf Göranzon, talsmand for Stockholms politi, til SvD.se.

I fællesskab lykkedes det politiet i Sverige og i USA at spore ip-adressen på en 33-årig mand fra Göteborg som den, truslerne kom fra. Mandens internetoperatør blev kontaktet, og efter sigende har operatøren givet politiet oplysninger om kundens identitet.

Motivet uklart
Derefter kunne politiet i nat - uden dramatik - anholde den 33-årige mand, som under de foreløbige afhøringer har erkendt, at han står bag truslerne.

Ifølge politiets talsmand har manden ikke sagt ret meget andet, end at han skrev truslerne. Politiet vil ikke kommentere, om der er en forbindelse mellem manden og det stockholmske universitet, eller hvad motivet til de hadske indlæg i øvrigt kan være.

Det har været fremme, at mandens kæreste skal have slået op med ham, og at det skulle ligge bag hans opførsel.

Annonce