Indlæser...

Flygtet voldsmand anholdt igen

Flugten blev kort for Michael William Sørensen, 26, der i dag flygtede fra Psykiatrisk Hospital i Risskov. Han er anholdt i Århus midtby.

16:48, 18. mar 2010 (Opdateret tid: 17:31, 18. mar 2010) | Jan Søgaard

Annonce

  • Oversæt / Translate
Politiet efterlyser denne patient, der i dag stak af fra Risskov. Han hedder Michael William Sørensen, (Foto: politiet) Se stort billede | Del

Farlige fanger på flugt
På landets psykiatriske hospitaler har de indsatte nærmest stået i kø for at flygte. Politiet har ingen tal på, hvor mange der hvert år forlader institutionerne, men Ritzau har samlet en række af den seneste tids undvigelser.

3. marts 2010: 19-årig mand stikker af fra psykiatrisk afdeling i Odense. Han er varetægtsfængslet for drabsforsøg, og politiet betegnede han som farlig. Han anholdes dagen efter hos bekendte.

24. februar 2010: Fire fanger stikker af det psykiatriske hospital i Risskov ved Århus, da de overmander en ansat og tager nøglerne. Tre blev hurtigt fanget, mens den fjerde, der er fængslet for drabsforsøg, blev anholdt dagen efter. Han blev beskrevet som værende farlig.

19. februar 2010: Indbrudstyv stikker af fra sygehuset i Augustenborg.

17. februar 2010: Nigeriansk kvinde tiltalt for menneskehandel forsvinder fra psykiatrisk afdeling i Brøndbyøster.

6. februar 2010: To patienter smadrede vindue på en retspsykiatrisk afdeling på hospitalet i Risskov ved Århus med en stol. Den ene beskrives som farlig.

19. januar 2010: Tre mænd stak af fra Sct. Hans hospitalet i Roskilde. De tre er dømt for vold og knivstikkeri og blev betegnet som farlige. De bed fængselsbetjent i hånden og tog hendes nøgler. Alle tre blev anholdt kort efter.

9. december 2009: En 42-årig mand, som politiet betegner som farlig, stak af fra Sct. Hans ved Roskilde. Manden var tvangsanbragt på grund af paranoia. Han blev fanget igen dagen efter.

Annonce

Annonce

Den 26-årige voldsmand flygtede i dag fra det psykiatriske hospital i Risskov. Han stak af gennem et åbent vindue ved 14-tiden.

Men flugten blev kort. Michael William Sørensen blev kl. 16.50 fundet og anholdt i Århus midtby. Han er nu tilbage i arresten, oplyser Østjyllands politi.

Anholdelsen skete uden dramatik. Politiet nåede at efterlyse den 26-årige offentligt.

Den 24. februar flygtede fire farlige patienter flygtede fra den lukkede afdeling i Risskov. De overfaldt en plejer på en gårdtur, tog hans nøgler og låste sig ud.

Den ene var en 35-årig, der var anbragt for røveri og drabsforsøg.

Den 10. marts flygtede en 28-årig drabssigtet somalier fra den psykiatriske afdeling i Ålborg, hvor han var til mentalundersøgelse. Ved en menneskelig fejl kunne han flygte gennem et åbent vindue. Somalieren er sigtet for knivdrabet på 56-årige socialrådgiver Birthe Christensen i Holstebro.

Somalieren blev anholdt i en kiosk bevæbnet med en stor kniv og med 4000 kr. på lommen.

Den 3. marts flygtede en 19-årig, der er sigtet for drabsforsøg, fra den lukkede psykiatriske afdeling på Odense Universitetshospital.

Annonce