Indlæser...
Nyheder 112

David Headley erklærer sig skyldig

Amerikansk-pakistaneren David Headley har indgået en studehandel med anklageren: Han tilstår terrorvirksomhed i Indien og Danmark - og undgår dødsstraf

20:19, 18. mar 2010 (Opdateret tid: 21:13, 18. mar 2010) | Mikkel Selin

David Headley har lavet en aftale med anklageren, som betyder, at han ikke kan dømmes til døden. (Foto: AP)
David Headley har lavet en aftale med anklageren, som betyder, at han ikke kan dømmes til døden. (Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
David Headley

- David Headley, 49 år, er amerikansk statsborger med pakistanske rødder. Han hed frem til 2006 Daood Gilani og er bosat i Chicago.

- Han har været fængslet, siden han den 3. oktober 2009 bliver anholdt i Chicagos Lufthavn. I december bliver der rejst 12 anklagepunkter mod ham.

- Seks af punkterne drejer sig om terrorplanlægning i Mumbai i Indien og mod Morgenavisen Jyllands-Posten i Danmark, mens de sidste handler om drab på amerikanske statsborgere i Indien.

- Headley har nu erklæret sig skyldig i anklagepunkterne og indvilget i at samarbejde med de amerikanske myndigheder.

Annonce

Annonce

David Headley har ved en domstol i Chicago, USA, erkendt, at han planlagde et terrorangreb mod Morgenavisen Jyllands-Posten. Den 49-årige pakistansk-amerikaner erklærede sig samtidig skyldig i medvirken til terrorangrebet i den indiske millionby Mumbai, som i 2008 kostede 166 mennesker livet. Det oplyser de amerikanske myndigheder torsdag aften dansk tid.

- Vi vil fortsætte arbejdet med at retsforfølge alle, som er medansvarlige for terrorangrebet i Mumbai og terrorplanerne i Danmark, siger den amerikanske justitsminister Eric Holder i en kommentar til Headleys tilståelse.

Slipper for dødsstraf
Det var ventet, at David Headley ville erklære sig skyldig, hvis han fik garanti for, at han ikke kan dømmes til døden for sin rolle i Mumbai-massakren, hvor seks amerikanske statsborgere mistede livet. Ifølge anklageren kan Headley nu maksimalt dømmes til fængsel på livstid.

Headley blev anholdt i USA i oktober sidste år. Han blev dengang sigtet for at planlægge et angreb mod Jyllands-Posten som hævn for avisens Muhammed-tegninger. Han besøgte i løbet af 2009 Danmark to gang og videofilmede mulige terrormål, her i blandt Jyllands-Postens bygninger i København og Viby ved Århus.

LÆS OGSÅ: Ville bombe Jyllands-Posten med lastbil

Headleys ven, den 49-årige Tahawwur Rana, er ligeledes fængslet i Chicago. Han finansierede ifølge den amerikanske anklager Headleys rejser til Danmark og andre steder. Rana har nægtet sig skyldig i alle anklager. Desuden deltog den pensionerede pakistanske major Abdur Rehman Hashim Syed ifølge FBI i planlægningen af et angreb på Jyllands-Posten.

Annonce