Indlæser...

Fem kvæstede ved frontalsammenstød

Fem personer, heraf et treårigt barn, er kvæstet efter et voldsomt frontalsammenstød ved Vester Sottrup i Sønderjylland

22:19, 18. mar 2010 (Opdateret tid: 12:54, 19. mar 2010) | David Andersen

(Foto: Smedegaard Pressefoto & Video)
(Foto: Smedegaard Pressefoto & Video) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Et voldsomt frontalsammenstød mellem to personbiler på Aabenraavej i Sønderjylland har sendt fem personer på skadestuen. Der er et barn blandt de kvæstede.

- Vi ved, at den ene bilist mister herredømmet over bilen, og kører over i modsatte vejbane, hvor han støder frontalt ind i en anden bil, siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Forklaringen er tilsyneladende, at han forsøgte at undvige en overhalende bil ved at køre ind over cykelstien. Derved mistede han herredømmet og kørte frontalt ind i bilen, som kørte bagved den overhalende.

I den ene bil befandt sig en mand på 31 år, en kvinde på 26 og en dreng på 3 år.

I den anden bil befandt sig en mand på 43 og en kvinde på 45 år.

- De to førere er begge bragt til hospitalet i Aabenraa. Kvinde er blevet kørt med politieskorte til hospitalet i Flensborg, mens barnet er kommet på sygehuset i Kolding, siger vagtchefen til ekstrabladet.dk.

Den sidste mand var der ikke umiddelbart informationer om.

Kvinden var sent torsdag aften stadig på operationbordet, men der var stadig intet nyt om nogen af de involveredes tilstande.

Annonce