Indlæser...

10-årig pige bidt af kamphund

Foråret blev indledt med endnu en bidsk kamphund. Det gik ud over en 10-årig pige og hendes belgiske hyrdehund i Ikast torsdag eftermiddag

21:06, 19. mar 2010 | Frederik Bjerre Andersen

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

En 10 år gammel pige og hendes kunne torsdag eftermiddag skrive sig selv på listen over de mange ofre for bidske kamphunde, da hun blev overfaldet af en løs staffordshire terrier foran supermarkedet Kiwi i Ikast, skriver AOH.dk.

Den 10-årige Isabella og hendes veninde var ude at gå tur med hyrdehunden Senna, da en kamphund rev sig løs fra krogen ved Kiwi i Grønlandsgade. Hunden bed både Isabella og hunden Senna.

Godt blå op af armen
- Hun er blevet bidt, men der er ikke hul. Hunden har sat tandmærker og nappet hende, så hun er godt blå op af armen, fortæller Isabellas mor, Jette Meidger, til AOH.dk.

Hunden Senna måtte sys med flere sting i hals og forben efter angrebet.

Hund fik vand i hovedet
Kamphundens ejer kom ud af supermarkedet og slog sin hund i hovedet flere gange for at få den til at stoppe. Men uden held.

Angrebet stoppede først, da en mand fra grillen ved siden af supermarkedet hældte vand i hovedet på kamphunden.

Netavisen skriver også, at politiet ikke vil give kamphundens ejer en bøde. I stedet skal kamphunden fremover bære mundkurv.

Annonce