Indlæser...

18-årig er i livsfare efter knivstikkeri

En 18-årig mand blev stukket ned i Stilling ved Skanderborg, da han sammen med en mindre gruppe forsøgte at mase sig ind ved en privatfest. Ofret er i livsfare

06:10, 20. mar 2010 | Ritzau /112, Torsten Ruus, Filip Wallberg

Annonce

  • Oversæt / Translate
Det var her i Stilling en 18-årig mand blev stukket i ryggen med en kniv. (Foto: Anders Brohus) Se stort billede | Del

Annonce

En 18-årig mand er i livsfare, efter han klokken 02.40 blev stukket i ryggen med en fiskekniv på Århusvej i Stilling ved Skanderborg.

Episoden skete, da en gruppe på tre-fire personer forsøgte at mase sig ind ved en privatfest.

- Vi ved ikke, hvordan det kunne udvikle sig. Men pludselig stikker en 23-årig mand den 18-årige i ryggen, siger efterforskningsleder Jens Møller Pedersen til Ekstra Bladet.

Ofret er indlagt på et lokalt sygehus og er i livsfare.

Den formodede gerningsmand er anholdt og skal i løbet af i dag fremstilles i grundlovsforhør. Den 23-årige mand kommer fra Skanderborg - ligesom det 18-årige offer.

Annonce