Indlæser...

Efterlyst bandeleder: Skal jeg tage bussen?

Efterlyst bandeleder måtte rykke flere gange, før politiet villle anholde ham

09:45, 20. mar 2010 | Sune Fischer

Annonce

  • Oversæt / Translate
FisFis var eftersøgt i ti dage - før han meldte sig selv. (Politifoto) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

I godt ti dage har bandelederen været efterlyst af politiet i både Danmark og i udlandet.

Ordensmagten har offentliggjort billeder af den 40-årige Mahmoud Khalil Salem, for om muligt at få offentligheden til at hjælpe politiet med at få ham bag tremmer igen.

Den 40-årige valgte i går at melde sig selv til politiet. Salem kaldes også FisFis – udtales som FezFez – er ledende skikkelse i en kriminel gruppering, der kalder sig Black Ghost .

Det skriver Fyens Stiftstidende, der var til stede i Odensebydelen Vollsmose med to reportere og en fotograf, da bandelederen kontaktede politiet for at blive afhentet.

Men til trods for, at bandelederen bød sig selv til på et sølvfad, ville politiet i første omgang ikke sende en patruljevogn ud for at hente den undvegne.

Faktisk måtte FisFis flere gange telefonisk rykke politiet for sin egen anholdelse.

I følge avisen kontaktede FisFis klokken 15.30 politiet og bad om at blive hentet et kvarter efter samtalen. 45 minutter senere var Fisfis endnu ikke blevet hentet. Angiveligt var betjentene, der skulle hente ham, bange for at køre ind i Vollsmose. Parterne lavede derfor en ny aftale om at Fisfis skulle gå til et busstoppested på Vollsmose Alle for at blive samlet op af politiet der.

I alt gik der godt en time, før FisFis fra bagsædet af en politibil vinkede farvel til familie og venner.

Fyns Politi har ikke ønsket at kommentere detaljerne omkring FisFis' anholdelse.

Det har tidligere ført til voldsomheder, når politiet har rykket ud til det socialt belastede boligområde. 14. august sidste år blev der affyret skud mod betjente, der var mødt op for assistere kolleger. Det skete efter et trafikuheld efter en biljagt.

Se FisFis vinke farvel til Vollsmose.

Annonce