Indlæser...

Menneskejagt i Moskva

En bøddel har udslettet en familie i blodig massakre: Mor og hendes to mindreårige døtre blev skudt i nakken

14:32, 20. mar 2010 | Vladimir Pimonov

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

MOSKVA (ekstrabladet.dk): Hundredvis af politibetjente og efterretningsfolk har indledt en større menneskejagt på en bøddel, der står bag en blodig massakre på en familie i Moskva.

Den 37-årige mor til tre Nina Tjenysjoiva og hendes to døtre – kun på 7 og 12 år – blev henrettet i deres beskedne lejlighed i en boligblok i den sydøstlige del af hovedstaden ved 11-tiden, oplyser radiostationen Ekko Moskva. Ligene blev fundet af den dræbte kvindes ældste søn. Alle tre ofre blev skudt i nakken på klos hold.

Familiefar forsvandt
Motivet til drabet er endnu ukendt, men politiet oplyser, at penge kan være indblandet. Familiefaderen ejer en lille forretning, og han er meldt forsvundet. Myndighederne har en mistanke om at manden blev bortført.

Familien har tidligere flyttet fra Rusland til Israel, men for et par år siden vendte de tilbage til Rusland.

I boligblokkens affaldsskakt har politiet har fundet en lyddæmper til en pistol, siger efterforskningschef Anatolij Bagmet.

Annonce