Indlæser...

Dømte rockere kan fradømmes ungekontakt

Allerede i dag kan kriminelle rockere fradømmes retten til at have med unge under 18 år at gøre i eksempelvis Hells Angels nye forening 'Viking Defence League'

14:31, 21. mar 2010 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate
Dømte rockere kan allerede i dag fradømmes retten til have med børn at gøre. (Foto: AP) Se stort billede | Del
  • Tema
  • Fængslet for smugling af 210 kilo hash Hells Angels: Fængslet for smugling af 210 kilo hash

Annonce

Annonce

Rockere, der er dømt for alvorlige forbrydelser, kan allerede i dag fradømmes retten til at have med børn og unge at gøre i forbindelse med fritidsaktiviteter.

Sådan lyder det nu fra professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

Det sker efter, at politikere fra V, K og DF lørdag meldte sig klar til at overveje lovskærpelser for at forhindre, at hårdkogte kriminelle rockere kommer til at fungere som lærere for unge i Hells Angels (HA) nye tiltag Viking Defence League, der er en støtteklub, som blandt andet henvender sig til personer under 18 år.

- Efter straffeloven kan personer, der er dømt for alvorlig kriminalitet, fradømmes retten til at udøve en bestemt slags virksomhed, for eksempel retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år, forklarer Jørn Vestergaard i en mail og tilføjer:

- Sådanne spørgsmål er domstolene vant til at beskæftige sig med i andre sammenhænge. Der er næppe noget til hinder for at træffe afgørelser herom i tilfælde, hvor personer med banderelaterede domme fra tidligere nu har fattet interesse for ungdomsarbejde med deraf følgende nærliggende fare for misbrug.

Lørdag sagde justitsminister Lars Barfoed, at han er 'parat til at se på alle de muligheder, vi har for at forhindre en rekruttering til de kriminelle miljøer'.

Lignende toner lød fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, og Venstres retsordfører, Kim Andersen.

Annonce