Indlæser...
Nyheder 112

Trafikofre klippet fri efter sammenstød

Kraftigt sammenstød på Amager. To biler knaldede sammen, da den ene ville svinge til venstre. De involverede er sluppet med småskrammer

15:17, 21. mar 2010 (Opdateret tid: 16:50, 21. mar 2010) | Christina Ehrenskjöld

Annonce

  • Oversæt / Translate
Det så voldsomt ud, da de involverede i et bilsammenstød på Amager blev klippet fri af de totalsmadrede biler. (Foto: Anthon Unger) Se stort billede | Del
Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger var tre mennesker involveret i bilsammenstødet på Amager for kort tid siden. (Foto: Anthon Unger) Se stort billede | Del
Tre personer sad fastklemt efter et sammenstød på Amager i eftermiddag. De måtte klippes fri af de to biler. (Foto: Anthon Unger) Se stort billede | Del
Personskaderne er ikke så alvorlige, som politiet først antog. Men det er mere, end man kan sige om de materielle skader. (Foto: Anthon Unger) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

To biler knaldede i eftermiddag sammen i krydset, hvor Tårnbyvej/Saltværksvej og Amager Landevej møder hinanden. Personskaderne er ikke så alvorlige, som politiet først antog. Men det er mere, end man kan sige om de materielle skader.

De involverede i færdselsulykken var 'teknisk fastklemt' i de totalsmadrede biler og måtte klippes ud af bilerne for at undgå yderligere personskader. Ifølge politiet var tre mennesker involveret i ulykken - to i den ene bil og én i den anden, men kun to af dem er blevet kørt til på sygehuset.

- Parterne er kørt til Hvidovre Hospital til observation af nakkeskader. Det virker ikke så alvorligt., oplyser Michael Paulsen, central efterforskningsleder ved Københavns Politi.

Heldigt sluppet
Set i lyset af bilskrammerne, vurderer efterforskningslederen, at de involverede har været heldige ikke at komme mere til.

Den ene bil kom kørende ad Tårnbyvej og svingede til venstre uden at opdage den modkørende, der kørte ligeud og ramte ind i det svingende køretøj. Politiet ved endnu ikke med hvilken hastighed den modkørende bragede ind i den venstresvingende bil.

Den centrale efterforskningsleder har endnu ikke fuldt overblik over færdselsuheldet.

ekstrabladet.dk følger sagen..

opdateres..

Annonce