Indlæser...

Mand fastklemt i bil

En mand måtte skæres fri, da hans bil væltede om på siden i en soloulykke ved Arnborg

09:34, 22. mar 2010 | Sarah Haagerup

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

En mand slap med livet i behold efter, at hans bil væltede rundt i en soloulykke i morges omkring kl. 07.45 på Jens Provst Vej mellem Arnborg og Studsgård - et par kilometer syd for Hjortsballehøje.

Da Herning kommunale Beredskab og Midt- & Vestjyllands Politi ankom til ullykkesstedet, lå manden fastklemt i sin bil, som var væltet rundt og lå på venstre side, skriver Aoh.dk.

Ifølge de første meldinger til politi og redningsmandskab havde manden sin arm i klemme under bilen, men da redderne nåede frem, havde han fået den fri.

- Han sad dog på så uheldig en måde, at vi klippede taget af førersiden og fik ham ud på en skånsom måde. Manden var ved bevidsthed, men noget forslået, fortæller indsatsleder Finn Nielsen fra Herning Kommunale Beredskab til Aoh.dk.

Det er endnu uvist, hvorfor bilen væltede. Ifølge Finn Nielsen tyder noget på, at den kom ud i rabatten, hvor føreren mistede kontrollen over den.

Vejen var i morges spærret efter ulykken, men Finn Nielsen forventer, at den åbner igen ved kl. 09.00-tiden.

Føreren slipper formentlig fra ulykken uden alvorlige skader.

Annonce