Indlæser...

Riskær-sagen skal føres i Kolding

Retten i Kolding har talt: Riskær-sagen hører hjemme i Kolding. Nu skal retten afgøre, om Riskær skal erklæres konkurs

12:25, 22. mar 2010 | Filip Wallberg

Annonce

  • Oversæt / Translate
Riskær forklarede, at han bor på Ibiza, og Retten i Kolding derfor ikke kun erklære ham konkurs. Det argument købte retten ikke. (Foto: Anders Brohus) Se stort billede | Del

Annonce

Riskær-sagen kan og skal føres ved Retten i Kolding - det har dommeren netop afgjort.

Tidligere i dag forsøgte Klaus Riskær Pedersen ellers at få Retten i Kolding til at afvise konkursbegæringen, som tre banker har rejst mod ham.

Hans argument var, at han ikke boede i Danmark, og at sagen derfor ikke kunne føres i Kolding. Men det argument købte retten ikke. Derfor fortsætter dagens retsmøde i Kolding.

Nu skal dommeren så tage stilling til, om Klaus Riskær Pedersen kan erklæres konkurs, eller om sagen skal udsættes. Den kendelse forventes at falde kl. 13.15.

- En konkurs er økonomisk vanvid. Normalt begærer man folk konkurs, der er i problemer. Jeg har ikke en skid problemer og har - modsat bankerne - ikke været ramt af finanskrisen, sagde Klaus Riskær Pedersen tidligere i dag til epn.dk.

De tre banker kræver 78 millioner kroner af manden, der har stået bag bl.a. Accumulator Invest og Cybercity.

Annonce