Indlæser...

Kamphund aflivet efter angreb på skoledreng

Det var en kamphund, der her til formiddag angreb og bed en 4. klasses-elev fra Vanløse Skole i armen. Nu er hunden aflivet

13:28, 23. mar 2010 | Thea Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Drengen har fået et hundebid i armen, men har det ellers godt. (Foto: Kristian Linnemann) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Det var en resolut hundeejer, der her til middag, fik gjort en brat ende på sit kæledyrs liv. Her til middag blev kamphunden aflivet, efter i formiddag at være gået til angreb på en skoleelev.

Det var omkring 10.30-tiden at den kvindelige hundeejer var ude at lufte hunden på et græsareal foran Vanløse Skole på Ålekistevej, da den pludselig rev sig løs fra ejeren, selvom den var i snor.

- Den har formentligt revet sig løs og så løbet ind i skolegården. Hvorfor den er gået til angreb på drengen, kan vi ikke sige noget om, forklarer ordenspolitiets centrale vagtchef Michael Poulsen til ekstrabladet.dk.

Den kvindelige ejer havde allerede, da politiet kom for at afhøre hende på adressen, besluttet at aflive hunden efter hændelsen.

- Nu skal vi vurdere, om hun eventuelt vil blive sigtet i sagen, siger vagtchefen.

Drengen, der går i 4. klasse og er 10 år gammel, blev bidt i armen af kamphunden og er nu til behandling på Hvidovre Hospital.

På Vanløse Skole betragter man episoden som et engangstilfælde.

- Drengen legede fangeleg, da hunden bed ham, så måske er det fordi han var i løb, at den angreb, siger skoleleder Pia Mikkelsen Dalsgaard til ekstrabladet.dk.

Skolen har nu sørget for psykologhjælp til drengen og vil nu desuden vurdere området mellem græasarealet, hvor mange lufter deres hunde, og skolen.

- Vi vil selvfølgelig sørge for at komme i dialog med kommunen for at vi kan få sikret området bedst muligt, hvilket vi dog mener vi gør i forvejen, så alle kan føle sig trygge, lyder det fra Pia Mikkelsen Dalsgaard, der også vil orientere skoleelevernes forældre.

Annonce