Indlæser...

Mand fængslet for knivstik ved gymnasium

I sagen om knivstikkeri ved Herlev Gymnasium er to unge nu varetægtsfængslet indtil den 12. april

11:32, 25. mar 2010 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Københavns Vestegns Politi har fået varetægtsfængslet to unge, der mistænkes for knivstikkeriet ved Herlev Gymnasium for nylig.

En 25-årig mand blev torsdag ved Retten i Glostrup varetægtsfængslet indtil den 12. april sigtet for kvalificeret vold. I forvejen er en 18-årig varetægtsfængslet indtil samme dato.

Det vides ikke, hvordan den 25-årige forholder sig til sigtelsen. Grundlovsforhøret skete for lukkede døre, og der blev på forsvarerens anmodning nedlagt navneforbud.

- Han har ikke kunnet få den forsvarer, som han gerne vil have, og derfor har han foreløbig ikke ønsket at forholde sig til sagen, siger vicepolitikommissær Steen Ørskov Larsen, Københavns Vestegns Politi.

Overfaldet ved Herlev Gymnasium skete den 16. marts, da to elever på 17 og 19 år blev såret af knivstik for øjnene af flere af deres kammerater på parkeringspladsen ved gymnasiet. Den ene elev blev ramt i skulderen, den anden i ryggen. De var på intet tidspunkt i livsfare.

Volden er muligvis en udløber af et tidligere slagsmål.

Den 25-årige blev anholdt onsdag. Den 18-årige, der meldte sig selv et par dage efter overfaldet, nægter sig skyldig. Han bekræfter, at han var til stede, men nægter at have brugt kniv.

Annonce