Indlæser...

Fængslet for at tæve husvært ihjel

Mistænkt for dødsvold nægter sig skyldig - anmeldte selv fundet af sin døde husvært i søndags

22:33, 16. apr 2010 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Politiet anholdt i går, torsdag, en 45-årig mand fra Helsingør og sigtede ham for vold med døden til følge. Manden blev fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre med krav om fængsling. Han blev fængslet i 14 dage og kærede ikke kendelsen.

Baggrunden er, at en mand på 53 år i søndags blev fundet død i sin lejlighed på Kingosvej. Senere viste det sig, at døden skyldtes lemlæstelser, og det er den afdødes lejer, som nu sigtet for dødsvold, skriver Helsingør Dagblad.

- Jeg føler mig ikke skyldig, sagde den sigtede til avisen, mens han ventede på sin forsvarer inden grundlovsforhøret.

Over for dommeren nægtede han sig da også skyldig i den alvorlige anklage.Men politiet mener, han har slået sin 53-årige udlejer ihjel. Det skulle have været følgen af talrige slag i mandens ansigt.

Volden er begået torsdag i sidste uge under en slåskamp med den afdøde, så liget af den 53-årige mand har ligget i op til tre dage, inden det blev fundet.

Det var den sigtede selv, der sammen med en nabo i søndags ringede til politiet og fortalte at han havde fundet den mand, som han boede til leje hos, død.

Annonce