Indlæser...

Sådan skete anholdelserne

Øjenvidnet Jon Hansen fulgte på tæt hold skarptbevæbnet politis anholdelse af formodet røver-bande

12:19, 25. apr 2010 (Opdateret tid: 13:18, 25. apr 2010) | Christian B Jensen

Jon Hansen så mellem 4 og 5 personer blive ført ud ad lejligheden på C.F.Møllers Allé i morges. (Foto:Jesper Centervall)
Jon Hansen så mellem 4 og 5 personer blive ført ud ad lejligheden på C.F.Møllers Allé i morges. (Foto:Jesper Centervall) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

I nat blev to personer anholdt i forbindelse med røverisagen på Amager i går , og her til morgen slog politiet så til ved en aktion på C.F.Møllers Allé.

Lidt før klokken ni i morges stormede en gruppe på mellem ti og tolv betjente i kampuniform stuelejligheden på C.F.Møllers Allé. Politiet har siden i går ledt efter de resterende gerningsmænd til det røveri, som i går formiddags kostede en røver livet.

Jon Hansen bor i opgangen, og han fulgte hele forløbet.

- Betjentene kommer kørende i et salatfad. De stiger ud og løber mod indgangen til opgangen i en lang række. De har maskinpistoler, og den forreste løber med et skjold.

Jon Hansen hang ud ad vinduet for at følge aktionen. På et tidspunkt var en af personerne i den lejlighed, politiet stormede, på vej ud ad et vindue.

- Han prøver at flygte ud ad vinduet, men betjentene uden for lejligheden råber til ham, at han skal smutte ind igen. Det gør han så, fortæller Jon Hansen til ekstrabladet.dk

To anholdte kvinder
Kort efter blev to kvinder ført ud ad lejligheden.

- De første to, der kommer ud, er kvinder. De havde håndjern på. Jeg havde ikke set dem før, så jeg tror ikke, at de bor i lejligheden. Jeg ved, hvordan moderen i lejligheden ser ud, og hun var i hvert fald ikke blandt de anholdte, siger han.

- Kort tid efter fører politiet to eller tre mænd ud af lejligheden i håndjern. Dem kendte jeg heller ikke, siger han.

Cubansk familie
Lejlighedens beboere er efter Jon Hansens opfattelse af cubansk afstamning.

- Da deres 18-årige datter havde fødselsdag sidste år, hang der en række danske og cubanske flag uden for døren. De havde skrevet en seddel på døren, hvor de oplyste, at festen ville blive lidt larmende, men at alle var velkomne til at komme forbi og får en drink, siger han.

Politiaktionen i morges var forholdsvis hurtigt afsluttet.

- Klokken ti var de anholdte blevet kørt væk. Derefter var der kun nogle enkelte betjente tilbage, siger Jon Hansen.

Københavns Politi skal nu afhøre de unge anholdte hele dagen og finde ud af om, der er grundlag for at kræve dem varetægtsfængslet.

Indtil videre skal de to - en kvinde og en mand - som blev anholdt i nat fremstilles i grundlovsforhør i dommervagten, Københavns Byret søndag eftermiddag, hvor en dommer skal tage stilling til, om de to skal sidde bag tremmer, mens politiet efterforsker røveriet, der blev så fatalt.

ekstrabladet.dk følger grundlkovsforhøret .....

Annonce