Indlæser...

Fandt pytonslange i carport

En mand gjorde et overraskende fund i en nordjysk garage

07:20, 23. jul 2010 (Opdateret tid: 11:44, 23. jul 2010) | Filip Wallberg

Det er - ifølge Nordjyllands Politi - heldigvis sjældent der bliver fundet pytonslanger i Nordjylland. (Arkivfoto: AP)
Det er - ifølge Nordjyllands Politi - heldigvis sjældent der bliver fundet pytonslanger i Nordjylland. (Arkivfoto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

I går aftes kl. 21.40 gjorde Marianne Thillerup fra Jerslev i Nordjylland et besynderligt fund i garagen: En fire meter lang pytonslange.

- Jeg havde gået i garagen hele dagen uden at opdage den, siger Marianne Thillerup til ekstrabladet.dk.

Men ved syvtiden torsdag aften falder Marianne Thillerup over noget pudsigt i hendes gamle kompostspand.

- Jeg undrer mig: Hvad er det, der ligger der. Jeg tænker, at det er noget, at jeg har set før. Hvert fald i fjernsynet. Så hentede jeg naboen.

Naboen ringede til politiet, der sendte Falck ud for at fjerne slangen, der lå og hyggede sig i kompostspanden.

Leder efter ejer
Nu leder Nordjyllands Politi så efter ejeren til den hjemløse pytonslange.

- Vi vil gerne snakke med ejeren, for vi skal have undersøgt omstændighederne, siger Frank Liltorp, der er vagtleder ved Nordjyllands Politi, til ekstrabladet.dk.

Den hjemløse slange er ikke blevet smidt i arresten, men vagtlederen fortæller, at der bliver taget god hånd om den.

Og mens politiet leder efter ejeren, kan Marianne Thillerup more sig over torsdagens oplevelse og den opmærksomhed, hun har fået i dag.

- Ja - sådan en oplevelse får man ikke hver dag, siger Marianne Thillerup.

Pytonslangen, der blev fundet i nordjyske Jerslev, er ikke giftig for mennesker.

Annonce