Indlæser...

NBA-stjerne fundet dræbt i skov

Den amerikanske basketballstjerne Lorenzen Wright dræbt af skud i Memphis, Tennessee

02:16, 30. jul 2010 | Mikkel Selin

Lorenzen Wright blev fundet dræbt i dette skovområde i Memphis, Tennessee. Her ser hans bedstemor, Willie Mae Vassar, til, mens Rhonda Harris omfavner Lorenzens onkel, Gary Harris. (Foto: AP)
Lorenzen Wright blev fundet dræbt i dette skovområde i Memphis, Tennessee. Her ser hans bedstemor, Willie Mae Vassar, til, mens Rhonda Harris omfavner Lorenzens onkel, Gary Harris. (Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Den tidligere NBA-stjerne Lorenzen Wright, der onsdag blev fundet død i Memphis, Tennessee, var blevet dræbt af skud. Det oplyser politiet, som nu efterforsker sagen som drab, rapporterer lokale medier.

34-årige Lorenzen Wright, der efter 13 år i NBA indstillede karrieren sidste år, blev meldt savnet for en uge siden. Hans lig blev onsdag fundet i et skovområde nær et boligkompleks i det sydøstlige Memphis, hvor han er født og opvokset.

Politiet i Memphis oplyser, at Wright døde af et skudsår. Politiet har mørkelagt efterforskningen og vil ikke bidrage med flere oplysninger i sagen. Motivet til drabet er derfor endnu uklart.

Den to meter høje basketballspiller har i løbet af sin karriere spillet 778 kampe for Los Angeles Clippers, Atlanta Hawks, Memphis Grizzlies, Sacramento Kings og senest Cleveland Cavaliers.

Annonce