Indlæser...

Røveri mod sønderjysk SPAR

En SPAR-butik i Sønderjylland blev her til aften udsat for røveri. Gerningsmanden slap væk med flere dages omsætning

20:47, 30. jul 2010 | Karina Richmann Lundorff

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

- Giv mig pengene, giv mig pengene, sådan råbte røveren, der her til aften truede sig til flere dages omsætning i en SPAR-butik på Hovedgaden i Skovlund i Sønderjylland.

Det vides endnu ikke præcis, hvor mange penge han slap væk med.

Pludselig befandt manden sig i baglokalet, hvor han truede en af de to kvindelige ansatte, der var på arbejde, med en aflang genstand. Efter røveren havde fået udleveret pengene, forsvandt han til fods.

- Vi er på stedet nu, og vi fik anmeldelsen 18.50, forklarer vagtchef Ivan Gohr fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ingen af de ansatte kom til skade under røveriet, men de er rystede, oplyser vagtchefen.

Ikke lokal dialekt
Røveren havde ikke en lokal dialekt, i stedet talte han formentlig med sjællandsk eller københavnsk dialekt. Han beskrives som ca. 30 år gammel, kraftig af bygning og iført en sort ski- eller elefanthue.

Annonce