Indlæser...

Dansker blandt de fem trafikdræbte

En 48-årig dansker fra Hillerød døde i den voldsomme trafikulykke på Amagermotorvejen i nat. De andre fire dræbte er tjekkere, som endnu ikke er identificeret

12:18, 31. jul 2010 (Opdateret tid: 13:04, 31. jul 2010) | Tine Johansen, Heine Jørgensen, Christina Ehrenskjöld

Fem mennesker i en mindre varevogn blev dræbt, da de i nat kørte galt på Amagermotorvejen. En af dem er en 48-årig dansk mand. (Foto: Kenneth Meyer)
Fem mennesker i en mindre varevogn blev dræbt, da de i nat kørte galt på Amagermotorvejen. En af dem er en 48-årig dansk mand. (Foto: Kenneth Meyer) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
Det var et meget voldsomt syn, der mødte redningsfolkene. Tre lig lå på kørebanen, mens en død mand og en anden hårdt kvæstet sad i selve bilen. (Foto: Kenneth Meyer) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

En af de fem, der omkom ved den meget voldsomme trafikulykke ved tretiden i nat på Amagermotorvejen var en 48-årig mand. Hans pårørende er underrettet. Det oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi, Mads Firlings, over for TV2 News.

Herboende tjekkere
De resterende dræbte er herboende tjekkere. En 32-årig mand, der ejede bilen, en 24-årig kvinde, en 23-årig mand og endnu en mand, som ikke er fuldt identificeret. Politiet arbejder på at få den sidste mands identitet på plads og er gennem den tjekkiske ambassade i Danmark ved at underrette de pårørende i Tjekkiet.

Den dræbte dansker sad ifølge politiet bag i bilen, da ulykken skete.

Politiet vurderer, at det var en gruppe tjekkiske håndværkere og deres danske kontaktperson, der omkom i nattens blodige trafikulykke, skriver Ritzau.

- Umiddelbart formoder vi, at der var tale om håndværkere, oplyser den centrale vagtleder Mads Firlings fra Politigården.

Det lader til, at håndværkerne skulle på opgave for den 48-årige mand.

Ifølge ekstrabladet.dk's mand på stedet i nat er det den mest voldsomme ulykke, han har set i sin tid som kriminalfotograf:

- Bilen er kørt direkte ind i en bropille, efter den ramte et autoværn, beretter han. På hans tv-billeder herover fremgår det også tydeligt, hvor voldsom ulykken var.

Kørte meget stærkt
Ulykken skete lidt før kl. 03 lørdag morgen på Amagermotorvejen, hvor denne deler sig i en retning mod København C og en retning mod Københavns Lufthavn og Sverige, oplyser politiet.

- Bilen har kørt med en voldsomt fart. Føreren har mistet herredømmet og har torpederet autoværnet, som er splittet ad over en strækning på 20-30 meter, fortæller vagtchef på Politigården i København, John Hansen.

- Bilen er helt skilt ad, og alle fem, der sad i den er dræbt.

Politiet mente først, at der kun var tale om fire døde, men ulykken var så voldsom, at en af de dræbte var blevet slynget ud af varevognen og landet et stykke væk fra bilen. Efter den opdagelse blev der sendt politihunde ud for at sikre, at der ikke lå flere døde eller sårede i området.

Vejen blev spærret
Varevognen er dansk indregistreret på gule nummerplader, men politiet kunne tidligt lørdag morgen endnu ikke sige noget om, hvem de dræbte er. Københavns Politi arbejder på højtryk på at få ofrene identificeret og få fat i pårørende.

- Kun i få undtagelsestilfælde, må der sidde så mange i en varebil, og umiddelbart tyder det ikke på, at det har været sådan et lovligt undtagelsestilfælde, fortæller John Hansen.

Ifølge central vagtleder Mads Firlings er en af de ting, man er fokuseret på at finde ud af, om der er alkohol involveret i ulykken.

Amagermotorvejen var lørdag morgen spærret for al trafik, men er nu genåbnet.

Annonce